Danskstuderende i Serbien: Skyder Europa sig selv i foden med sanktioner?

Sanktionerne mod Rusland har vidtrækkende konsekvenser for den europæiske økonomi, så måske er der en bedre løsning, mener danskstuderende i Serbien

Den flydende russiske gas skal udfases, men der mangler alternativer her og nu, og derfor vil det blive dyrt for europæerne, mener danskstuderende i Serbien.
Den flydende russiske gas skal udfases, men der mangler alternativer her og nu, og derfor vil det blive dyrt for europæerne, mener danskstuderende i Serbien. . Foto: Vitaly Nevar/Reuters/Ritzau Scanpix. .

De seneste to måneder har vi været vidner til en ny krig på europæisk jord, den politiske og økonomiske krig mellem øst og vest. De fleste vestlige lande er forenet om at pålægge Rusland sanktioner, men spørgsmålet er, hvorvidt og i hvilket omfang Europa og frem for alt de europæiske borgere er klar over de konsekvenser, disse sanktioner vil have for dem selv?

EU har tilkendegivet, at den i den kommende periode vil stræbe efter at reducere energiafhængigheden af ​​Rusland, selvom EU-landene importerer omkring 40 procent af sin gas og 30 procent af sin olie fra landet. Men da det ikke er muligt at finde et alternativ til russisk energi hurtigt nok, er det klart, at radikale sanktioner ikke kun vil føre til et spring i elpriserne, men også til øgede priser på basale fødevarer (Rusland og Ukraine står tilsammen for en tredjedel af verdens korneksport). Det anslås, at elprisen i én husstand vil stige med omkring 48 procent årligt, mens prisen på naturgas vil stige med svimlende 135 procent.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Ifølge Olaf Scholz, Tysklands kansler, vil en fuldstændig embargo på russisk gas koste millioner af arbejdspladser og føre til et sammenbrud af den tyske økonomi, som er den stærkeste økonomi i Europa. Forskning viser, at 90 procent af virksomhederne planlægger at hæve priserne for at modvirke stigende energiomkostninger, mens 14 procent af virksomhederne overvejer afskedigelser. Disse procenter vil uundgåeligt vokse i takt med, at krigen skrider frem.

På den anden side vil embargoen ikke påvirke Rusland så meget, for selvom landet eksporterer mindre, vil prisen på landets gas stige betydeligt.

Hvad planlægger Europa at gøre, og hvordan kan det afbøde konsekvenserne af mulige sanktioner?

Selvom USA har lovet at hjælpe med sit meget dyrere flydende naturgas, støder vi på en "mur" i form af utilstrækkelige terminaler til at modtage tilstrækkelige mængder flydende naturgas fra andre lande. Der er i øjeblikket kun 26 terminaler til flydende naturgas i EU, hvoraf ingen er placeret i Tyskland, og det er ekstremt dyrt at bygge terminaler.

I modsætning til Østrig, der understregede, at det ikke er muligt at reducere russisk gasimport væsentligt i år eller til næste år, sigter Tyskland mod at reducere sin afhængighed af Rusland til 10 procent inden 2024, og sammen med resten af ​​de europæiske lande vil de søge hjælp fra andre store eksportører af denne energikilde. Et andet problem i rækken af ​​problemer er dog, at den næstvigtigste eksportør af flydende gas i Europa, Norge, allerede arbejder med maksimal kapacitet, og at Europa derfor ikke kan regne med Norges hjælp.

Desuden producerer hverken USA eller Qatar nok flydende gas til at afbøde konsekvenserne af potentielle sanktioner, og forholdet mellem Europa og Iran, landet med verdens næststørste gasreserver, har mildest talt været anstrengt. Mange håber, at de nye gasfelter i det østlige Middelhav vil slukke Europas tørst efter gas, dog undgår vi næppe gnister omkring det territoriale farvand, der opstår mellem Tyrkiet og Grækenland – to lande, der i øvrigt begge er medlemmer af Nato.

På den positive side er Europa i denne situation tvunget til at diversificere sine energileverandører, hvilket burde være sket meget tidligere, i stedet for at lægge alle æg i en kurv. Europa bør stole på sin eneste pålidelige allierede, sit sind og sin opfindsomhed for at finde alternative løsninger, såsom syntetiske brændstoffer, samt øge brugen af ​​vedvarende energikilder.

Den mest rationelle politiske beslutning vil være, at begge sider finder et fælles sprog og bliver enige, som det sømmer sig for civilisationens europæiske arv. En fredelig løsning er altid bedre end at bruge nogen form for magt.

Marija Aleksić er danskstuderende i Beograd, Serbien.