FOR NYLIG argumenterede Sørine Gotfredsen for, at USA’s tidligere ambassadør i Danmark Rufus Gifford måske ikke er klar til amerikansk politik. For hende repræsenterer han den form for uvidende, letbenede, kosmopolitiske elite, som netop er blevet sparket ud af Det Hvide Hus.
Men hvis Gifford stillede op til valg som guvernør, kunne han måske vinde. Demokraterne dominerer i hans hjemstat Massachusetts. Delstatens kongres har haft demokratisk flertal i mange år, og 60 procent af befolkningen stemte på Hillary Clinton som præsident.
Faktisk stod de kommuner i USA, hvor flertallet stemte på Clinton, ifølge tænketanken Brookings Institution for 64 procent af den amerikanske økonomiske aktivitet i 2015. Indtil for nylig virkede det som opskriften på succes: global konkurrence, et internationaliseret arbejdsmarked og højt udviklet industri.
Selvfølgelig kan Gifford ikke bebrejdes at overse, at den hvide arbejderklasse følte sig glemt. Hele verden var for travlt optaget af at skumme fløden. Men de områder, der stemte på Trump, bidrog kun med 36 procent af den økonomiske aktivitet. Spørgsmålet er, om den nyvalgte præsident kan samle befolkningen, og hvad omkostningerne bliver.
Indtil videre indebærer Donald Trumps ”America First”-politik bygning af en mur og at få Mexico til at betale for den, midlertidig udelukkelse af immigranter fra syv muslimske lande og at bringe job tilbage til USA.
Men muren vil blive for dyr, amerikanske forretningsfolk med tætte mexicanske forbindelser forventer indkomsttab, og en handelskrig truer. I mellemtiden er der opstået massepanik blandt muslimer og latinamerikanske immigranter, som frygter at blive udvist. Og Trump er fortsat forskanset i sin hvide borg, hvorfra han fører Twitter-krig mod virksomheder i et symbolsk forsøg på at holde arbejdspladser i USA.
GOTFREDSEN HAR MÅSKE IKKE for‑
udset den borgerkrig, der er brudt ud. Men multikulturalisme, lige muligheder og individuel frihed har været med til at skabe den økonomiske succes hos nogle af Clinton-vælgerne. Det er værdier, som ikke bare er flødebolle-snak. Beviset er, at hundredtusinder, om ikke millioner, af demonstranter protesterer mod Trumps politik.
Udsultningen af Trumps USA er også resultatet af højrefløjens pres. Mere end en generation med lave skatter og incitamenter i forhold til erhvervslivet har ikke hjulpet den hvide arbejderklasse. I 2007 var uligheden i indkomst den samme som for mere end 100 år siden, da der ikke var nogen indkomstskat eller beskyttelse af arbejdskraften. Den uregulerede grådighed kulminerede med den seneste økonomiske krise.
Efter at være blevet svigtet af både venstre- og højrefløjen kan det synes naturligt at se verden som et nulsumsspil. Men fremmedfjendsk forretningstankegang med en smag af populisme er farlig. Lige så skrækindjagende som de tilsvarende bevægelser i Europa, som hylder og får næring fra trumpisterne.
Tilbage til Massachusetts hvor de republikanske guvernører styrer på den gammeldags måde, gennem samarbejde med den demokratisk kontrollerede kongres. Det bedste eksempel er den tidligere præsidentkandidat og guvernør Mitt Romney, hvis sundhedsreform for staten blev en model for Obamacare.
I disse urolige tider i amerikansk historie har landet brug for støtte fra danskere, som ved, hvordan man skaber universel sundhedspleje, gratis uddannelse og en mere balanceret fordeling af velstanden.
Efter mere end tre års omhyggeligt arbejde med at forstå Danmark, har Gifford baggrund for at blive en stjerne i USA.
Robin Elisabeth Herr er lektor, ph.d.