De frie grundskoler er en god forretning for Danmark

"Hvad er den den politiske vision med at udmagre de frie grundskoler økonomisk, når de klarer sig bedre end folkeskolen?", spørger formand og sekretariatsleder for Foreningen af Kristne Friskoler

Børn i 3. klasse, folkeskole i Vanløse (ARKIVFOTO)
Børn i 3. klasse, folkeskole i Vanløse (ARKIVFOTO). Foto: Henrik Sørensen Denmark.

Først nogle fakta: Over de seneste 10 år har der været en udgiftsnedgang pr. elev i folkeskolen tæt på 12 procent. Det viser nye tal fra kommunernes revision BDO. De frie grundskoler følger folkeskolens op- og nedture, og det er helt fair. Men, det er ikke fair, at det kombineres med en yderligere forringelse af de frie grundskolers tilskud nu på tredje år.

Samlet set står de frie grundskoler med 16 procent mindre at drive skole for end for ti år siden. Det svarer godt og vel til 900 millioner kroner mindre. Den tidligere regering satte den proces i gang med genopretningspakken og en bemærkning om, at de frie skoler også skulle bidrage til genopretning af økonomien i det danske samfund. Fair nok. Den nuværende regering lovede at rulle det tilbage, når den kom til. Det skete så ikke! Men nu må det stoppe!

LÆS OGSÅ:
De frie grundskoler bliver sjoflet igen

De frie grundskoler er faktisk en god forretning for Danmark. Vi uddanner børn og unge for 72 procent af, hvad et barn i folkeskolen koster. Alligevel sender vi flere elever videre til ungdomsuddannelser og senere videregående uddannelser, og vi sikrer også eleverne samlet set et højere karaktergennemsnit. Vel at mærke med en elevflok, der socioøkonomisk ligner folkeskolens.

Der er med andre ord lige mange hjem med klaver og reoler eller mangel på samme blandt eleverne i de frie grundskoler og folkeskolerne. Og der er lige mange elever med behov for en særlig indsats i de to skoleformer.

Spørgsmålet er nu: Hvad er mon den politiske vision med at udmagre de frie grundskoler økonomisk? Og gad vide, hvad det politiske argument er for at udsætte de frie grundskoler for flere besparelser end folkeskolen.

Det er meget sjældent, man hører en politiker eller debattør tale om den samlede danske grundskole. Snakken går som regel på folkeskolen over for friskoler og privatskoler. Men set fra helikopteren er der jo tale om to komplementære skoleformer, som har en fælles opgave. Derfor må der også fra politisk side være en samlet ambition for den danske grundskole.

Det er nu, finansloven for 2014 bliver til. Derfor er det også nu, politikerne må sikre, at den unfair behandling stopper, og begynde at se de frie grundskoler som en vigtig del af den danske grundskole. Det handler om at have en holdning og turde stå ved den i en forhandling om kroner og øre.

Vi trænger til, at der bliver tonet rent flag fra politisk side med en klar holdning til, om de frie grundskoler reelt skal være et tilbud, alle skal kunne benytte sig af, eller om det skal være et tilbud for en mindre gruppe, der har råd. Og et direkte spørgsmål til Christine Antorini (S): Skal børnene på de frie grundskoler ikke også have mulighed for at blive så dygtige, som de kan?

Thorkild Bjerregaard og Hans Jørgen Hansen er henholdsvis formand og sekretariatsleder for Foreningen af Kristne Friskoler