De løse strukturer i dagens skole er svært gennemskuelige for mange børn

Formen i klasseværelserne er blevet mere løs. De børn, der har brug for mere ydre styring og struktur, lider under dette. De fagligt stærke elever profiterer derimod. Er det ikke tankevækkende?

Flere børn er angste, og flere kommer ikke i skole på grund af angst. De børn, der har brug for struktur, lider under de løse rammer i skolen i dag. Modelfoto.
Flere børn er angste, og flere kommer ikke i skole på grund af angst. De børn, der har brug for struktur, lider under de løse rammer i skolen i dag. Modelfoto. . Foto: mooremedia/Iris/Ritzau Scanpix.

Tillad mig at begynde tirsdagen med tal. I perioden fra 2003 til 2017 er antallet af indstillinger til skolebørn til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus Kommune steget med cirka 50 procent – fra 420 til 648 børn. I en rundspørge blandt over 500 PPR-psykologer i landet svarer 49 procent af psykologerne, at angst er den hyppigste lidelse blandt børn i dag og en stor kilde til skolevægring – flere og flere børn kommer ikke i skole på grund af angst.

Adspurgt om mulige forklaringer svarer to specialister i klinisk psykologi i samme magasin, at forholdene i skolerne og i klasserne for 20 år siden var mere velorganiserede.

I dag er formen mere løs. Læreren er ofte en art konsulent for gruppearbejde, projektarbejde vinder frem, og eleverne skal kunne stille sig op i klassen og præsentere længerevarende projekter for hinanden.

De børn, der har brug for mere ydre styring og struktur, lider under dette. De fagligt stærke elever profiterer derimod. Er det ikke tankevækkende?

I 2013 blev folkeskolereformen igangsat. Hverdagen byder nu på flere timer i skolen for de fleste børn, mere bevægelse, mere understøttende undervisning og mere målstyret undervisning og nationale tests, blandt andet fordi man skal kunne måle effekten af reformen. Nogle er begejstrede. Andre mere lunkne. Kritikere bliver kaldt konservative og reaktionære, men er det tilfældet?

Da Winston Churchill i filmen ”The Darkest Hour” beslutter sig for ikke at give efter for Hitler (efter nogen tids vægelsind), siger han i filmen: ”Den, der ikke kan ændre mening, ændrer ingenting.” Da jeg så filmen for nylig, slog det mig, at den konservative reformkritik i realiteten er den mest progressive og lighedsorienterede.

Flere års reformpædagogiske eksperimenter, hvorunder man kan regne dele af folkeskolereformen, skal måske snart justeres. Når psykologer offentligt begynder at råbe op, så tror jeg, det er klogt at lytte. Der er ikke mange, der tager børnenes perspektiv i den verserende debat om skolen. Børnene kan også have svært ved selv at råbe op.

Den nye rundspørge blandt psykologer fortæller, at angst, koncentrationsbesvær og adfærdsforstyrrelser blandt børn vinder frem, og de fortæller, at de løse strukturer i dagens skole er svært gennemskuelige for mange børn. En psykolog fortalte mig for nylig om to forskellige skoler i den samme kommune. Vedkommende er tilknyttet begge skoler.

På den klassiske, dannelsesorienterede skole er der stort set aldrig børn, der bliver henvist til psykolog. På naboskolen med en lang tradition for reformpædagogiske eksperimenter er der mange børn, der bliver henvist. Da kommunen har mange ressourcer, løser man det ved at sætte massivt ind med støttepædagoger på skolen med de løsere strukturer. Her følger støtten bogstaveligt talt i hælene på de børn, der har svært ved at orientere sig. Lidt ligesom en guide i et uoverskueligt supermarked fyldt med tilbud for dem, der er i stand til at vælge rigtigt.

I lyset af de helt friske tal mener jeg, at vi må overveje, om vi gør det helt rigtige i den nuværende skole. Jeg er ikke reaktionær, når jeg siger det. Jeg forsvarer ikke en gold kundskabsskole, og jeg er ikke imod udvikling på skoleområdet.

Måske er det bare sådan, at rammer sætter fri? Måske er den projektorienterede skole med de lange skoledage og de mange tests bare ikke verdens bedste cocktail? Den, der ikke kan ændre mening, ændrer ingenting.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.