Jeg synes, at Zenia Stampe, medlem af Folketinge for De Radikale, gør sig det lidt for let, når hun i Kristeligt Dagblad den 23. oktober forklarer, at den særskilte henvisning til kristendommen i medieforhandlingerne, som hendes parti har ønsket fjernet, er uden betydning, fordi henvisningen og formuleringen som hun skriver i sin tid udelukkende var en gulerod til Dansk Folkeparti.
Det er en voldsom undervurdering af de andre partiers syn på og anerkendelse af kristendommens rolle og betydning for vores land. Hun burde i stedet begrunde, hvorfor det er så vigtigt for hende at få fjernet lige præcis en henvisning til kristendommen i en tid, hvor vi hyppigt og dybt beklageligt ser tegn på, at kristendommen trænges tilbage i medierne.
LÆS OGSÅ: Zenia Stampe: Vores holdning til kristendom i det offentlige rum slingrer ikke
Vi ved, at især vores børn og unge i alvorlig grad mangler viden om kristendommen samt dens betydning for vores samfund og vores værdier, historie og kultur. Det er vel netop derfor meget væsentlig at bibeholde henvisningen til kristendommen. Stampe argumenterede ikke grundlæggende for, hvorfor hun finder det vigtigt at fjerne henvisningen.
I indlægget kom hun ind på, at hun gerne ser kristendommen fylde mere i det offentlige rum. Men det synes jeg ikke, hendes parti gør noget for, og her savnede man også en nærmere udredning eller forklaring. Jeg synes, man ser, at kræfter i hendes parti blot kæmper for, at staten og kirken skal adskilles, hvilket, som hun nævner, er en anden sag, som jeg i øvrigt finder er en forkert vej at gå.
Hvis Stampe gerne vil have, at kristendommen fylder mere i det offentlige rum, hvilket for mange nok vil være en nyhed, så må vi have til gode at høre lidt om, hvilke tiltag hun her tænker på. De Radikales politik har hidtil ikke bevæget sig i den retning, og det aktuelle eksempel, hvor man har fundet det væsentligt, at henvisningen til kristendommen skal fjernes, går jo i den modsatte retning.
LÆS OGSÅ:Radikale i slingrekurs om kristne højtider
Til sidst i sit indlæg pegede hun på, at for De Radikale er kirken og kristendommen ikke et redskab til stemmemaksimering eller en affyringsrampe for forsimplende paroler. Det forekommer mig at være en alvorlig og ret generaliserende anklage, hun her retter mod andre ikke-radikale, som er så voldsom og i øvrigt overdreven, at den kan stå for sig selv.
Bedre bliver det ikke af, at hun herefter tilføjer, at kristendommen for hendes parti er et kompleks stofområde, og at hun vil mene, at det ville klæde Kristeligt Dagblad at se det på samme måde. Jeg kan kun sige, at det virker helt skævt på mig at kalde kristendommen for et stofområde.
Kristendommen er både noget andet og meget mere. Måske har Zenia Stampe savnet en god undervisning i kristendom i sin skolegang, sådan som mange børn desværre gør i dag. Her kunne De Radikale tage fat.