Økonomisk ulighed. Det bliver der talt ikke så lidt om i disse år. Også i Danmark, hvor uligheden skulle være steget. Nogle mener, at der er et alvorligt samfundsproblem, men uden at være liberalist har jeg altid haft svært ved at forstå problemet.
Det er ikke svært at forstå problemet, hvis nogle er hovedrige og andre ludfattige, hvis nogle lever i vild luksus, og andre ikke har til dagen og vejen. Det er derimod uligt sværere at forstå, hvorfor det skulle være et problem, at min nabo er tre gange så velhavende som jeg frem for bare dobbelt så velhavende?
Man kan da godt studse lidt over, at man regnes under fattigdomsgrænsen, hvis man har et årligt rådighedsbeløb under 50 procent af den midterste indkomst (medianindkomsten) efter skat. Det må vel betyde, at hvis alle blev fire gange rigere i morgen, ville der stadig være lige så mange ”fattige”.
Man kan selvfølgelig godt skæve misundeligt til de rige og de glæder, som ikke er for enhver tegnebog, men det er en anden problemstilling. Med eller uden misundelse var der i hvert fald lejlighed til at følge lidt med i de velhavendes fornøjelser i TV 2’s reportageserie ”Ruths”, som havde premiere onsdag aften.
”Ruths” refererer til det navnkundige femstjernede badehotel i Gammel Skagen, hvor de rige, kendte og royale har deres gang, ikke mindst i uge 29, også kaldet Hellerup-ugen. Det sætter selvfølgelig på sin vis uligheden i relief. Der er jo en grund til, at det ikke hedder Gellerup-ugen.
Især om onsdagen i uge 29 flokkes folk på terrassen, og den energiske overtjener Morten Hesselholt kunne fortælle, at cirka 4000 forgæves havde forsøgt at bestille bord, og der var reservationer til 2023. Dér sad så de heldige få, som havde fået bord og drak rosévin på magnumflasker formedelst 6000 kroner til eksklusive skaldyrsanretninger, og da eftermiddagen var ovre, var der omsat for over 500.000 kroner. Jo, der var gang i den på Ruths, og udenfor holdt der en vognpark af biler i millionklassen, som vakte beundring og måske også lidt misundelse.
Personalet på Ruths Hotel var nu en større kilde til min beundring. Kokkenes kulinariske evner, køkkenchefens overblik, tjenernes hurtighed og elskværdige service, energien og organisationstalentet til at bespise og fornøje så mange mennesker på et højt niveau inden for et relativt kort tidsrum. Det kræver sin mand og sin kvinde. En af de unge tjenere fortalte også, at hun nød den hektiske onsdag, fordi ”folk giver så meget kærlighed fra sig”. Man kan købe rosévin og skaldyr for penge, men god stemning kan ikke bestilles hos tjeneren. Den skal indfinde sig.
Ja, ja, lad de rige nyde livet. De rigeste 10 procent betaler angiveligt næsten en tredjedel af alle skatter og afgifter i landet. Skulle der imidlertid sidde nogle skattesvindlere – og -unddragere – på Ruths Hotel, håber jeg, at de må kløjes i deres østers. Og skulle der sidde nogle og tro, at guld er Gud, håber jeg, at de omvender sig. Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selvom det har overflod og bord på Ruths Hotel.
Jesper Bacher er sognepræst.