Prøv avisen
Tema: Har satspuljen korrumperet dansk socialpolitik?

De seneste årtiers socialpolitik er ikke slået fejl

Både satspuljen og de mange private fonde har betydet enormt for udviklingen af den del af socialpolitikken, der har været målrettet til borgere med komplicerede og sammensatte sociale og helbredsmæssige problemer, skriver Preben Brandt i et debatindlæg. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Satspuljen har medvirket til positive forandringer, mener Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte

Dansk socialpolitik gennem de seneste 30 år dømmes mislykket i et interview med Rådet for Socialt Udsattes nyudnævnte formand, Vibe Klarup, bragt i Kristeligt Dagblad den 14. februar. Jeg er lodret uenig.

Det er først og fremmest satspuljen, der skydes på af både Vibe Klarup og en række andre fagfolk. Nu er satspuljen ikke alene om at føre socialpolitik. Langt det meste foregår gennem en fast og lovpligtig statslig og kommunal finansiering af et helt andet økonomisk omfang end satspuljens. Men satspuljen har haft en enorm betydning for at støtte og medvirke til ganske betydelige positive forandringer.

Jeg vil her som et meget markant og enestående eksempel på satspuljens betydning pege på den støtte, Satspuljen har ydet til at sikre inddragelse af brugerne i debatten og videreudviklingen af socialpolitikken.

For 30 år siden var brugerinddragelse et stort set ukendt begreb. I løbet af 1990’erne begyndte brugerne at organisere sig i foreninger som Sand (hjemløse), Brugerforeningen (stofbrugere/misbrugere), Hus Forbi (hjemløse som avisudgivere og sælgere), Landsforeningen af Væresteder og værestederne (misbrugere og psykisk sårbare). Det er svært at forestille sig, at det ville være lykkedes for disse foreninger at få stemme og at blive hørt uden den politiske og økonomiske støtte, som satspuljen ydede.

Har Satspuljen korrumperet dansk socialpolitik, som Vibe Klarup påstår? Vel ikke mere end bevillinger fra de mange private fonde, som i samme periode ydede støtte til sociale projekter. Både Satspuljen og de private fonde bevilgede hver især midler af svingende omfang, men ofte op mod en lille milliard kroner om året, uden dog at beløbet for de private fonde er kendt præcist. Både det offentliges puljer og de privates fonde kunne søges til store og små projekter. Begge har sat penge i projekter, der mislykkedes, og begge i projekter, der lykkedes. En del af satspuljeprojekterne overgik hen ad vejen og efter nøje vurdering til faste finanslovsbevillinger, mens de private fonde først nu så småt er begyndt at overveje at bevilge driftsbevillinger.

Satspuljen er statsstyret og dermed underlagt en demokratisk kontrol. De private fonde repræsenterer civilsamfundet og er kontrolleret af fondsbestyrelserne. Bevillingerne fra begge typer kommer efter formelle ansøgninger og ansøgers kendskab til bevillingsgiverne. Begge dele har styrker og svagheder indbygget, og ingen af dem kan sige sig fri for at kunne korrumpere indsatsen.

Både satspuljen og de mange private fonde har betydet enormt for de eksperimenterende projekter og dermed udviklingen af den del af socialpolitikken, der har været målrettet til borgere med komplicerede og sammensatte sociale og helbredsmæssige problemer. Det vil være skadeligt at undvære dem, og det gælder dem begge, for den videreudvikling af aktiviteter, som er nødvendige i forhold til at afhjælpe konsekvenserne af de samfundsændringer, der sætter mennesker udenfor.

Der vil altid være behov for nytænkning i socialpolitikken, men det nytter ikke at glemme det, som nytænkningen skal bygge videre på.

Preben Brandt er dr.med. og forhenværende formand for Rådet for Socialt Udsatte (2002-2009).