De sociale medier forsvinder ikke, men vi kan blive bedre til at leve med dem

I en ny programrække på DR 1 ”Mit liv på nettet” har journalist Ulla Essendrop sat sig for at undersøge de sociale mediers magt ud fra en irritation over sin egen semi-afhængighed. Jesper Bacher har set med

De sociale medier er både trone og gabestok, og sommetider er der ikke langt fra det ene til det andet.
De sociale medier er både trone og gabestok, og sommetider er der ikke langt fra det ene til det andet. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

Reformatoren Martin Luther satte som bekendt liv og virke ind på at forkynde retfærdiggørelse ved tro alene. Det er stadig folkekirkelig lære, men mange danskere synes mere optaget af retfærdiggørelse ved likes alene. Eller hvis ikke ligefrem alene, så betydeligt mere end retfærdiggørelse ved tro. Likes, disse digitale sympatitilkendegivelser, som uddeles på de sociale medier, når man har lagt noget op til vennernes eller følgernes bedømmelse.

Vel har vi alle dage været sociale væsner, som søger andres anerkendelse, men likes er en slags straksdomme, som ofte afsiges af mennesker, som vi ikke rigtige kender. De sociale medier er både trone og gabestok, og sommetider er der ikke langt fra det ene til det andet. En scene, som de fleste af os ikke kan nære os for at betræde, men som kan være endog meget skrå.

I en ny programrække på DR 1 ”Mit liv på nettet” har journalist Ulla Essendrop sat sig for at undersøge de sociale mediers magt ud fra en irritation over sin egen semi-afhængighed. En følelse af kontroltab og umådeholden tidsforbrug, fordi man uafladeligt skal være opdateret med hensyn til kommentarer og opslag.

Blandt Ulla Essendrops knap 18.000 følgere på Instagram var der hele 81 procent, som brugte mere tid på de sociale medier, end de havde lyst til. Ulla Essendrop besøgte Pernille Bohl, som har taget opgør med sit overforbrug af sociale medier, efter hun indså, at hun var mere interesseret i et like end et fysisk kram.

En hjerneforsker kunne fortælle, hvordan de sociale medier apellerede til hjernens belønningscenter, og psykologen Morten Fenger udlagde nøgternt, hvad han kaldte de sociale mediers ”opmærksomhedstyveri”. De social medier var som opium for såvel folket som eliten. Et digitalt narkotikum, som drager os væk fra virkeligheden og den nærværende næste.

Sandheden i det skal ikke nægtes, men for nu at spille, hvis ikke ligefrem Djævelens advokat så de sociale mediers, er de sociale medier da også en fantastisk mulighed for at udvide sine menneskelige og intellektuelle cirkler.

Vel har de sociale medier tabt deres uskyld, men det er med dem som med alkohol. Det er en god tjener og en dårlig herre. Og mon ikke DR også vil henvise til ”Mit liv på nettet” på de sociale medier? De sociale medier forsvinder ikke, men derfor kan vi godt blive bedre til at leve med dem.

Morten Fenger kunne fortælle, at de sociale medier fik hele 80 procent af brugerne til at føle, at de ikke var gode nok, når de blev konfronteret med glansbillederne af de andres liv, selvom de godt vidste, at det næppe var hele sandheden. Det var mange.

Måske skyldes det også, at man har glemt den kristne indsigt, at ingen er gode nok. Som jeg for nyligt læste det i en andagtsbog: ”Er du en oprigtig kristen, kan du aldrig blive tilfreds med noget hos dig selv.” (Hans Erik Nissen).

Morten Fenger beklagede, at vi i Vesten ikke lærte mental hygiejne. Vi har da både Bibelen og katekismen. Også på de sociale medier.

Jesper Bacher er sognepræst.