Prøv avisen
Debat

Er de syv dødssynder blevet til vor tids dyder?

Aristoteles fremhæver både intellektuelle dyder som visdom, intelligens og forstand og moralske dyder som for eksempel rundhåndethed og besindighed, skriver debattør. Foto: Album / E. Viader / Prisma

Vores nysgerrighed pirres af dødssynderne og det mærkværdige. Det stilfærdige og almindelige har ingen fascination i en X Factor-tid. Men hvis selviskhed, hovmod og grådighed bliver fremhævet som dyder, mister samfundet sin sammenhængskraft og bliver umenneskeligt, skriver Inger Rysgaard Møller

Avisens serie om dødssyndere har været interessant læsning.

Undrende spørger jeg mig selv, om det virkelig kan passe, at dødssynderne er blevet til vor tids dyder. Vores nysgerrighed pirres af dødssynderne og det mærkværdige. Det stilfærdige og almindelige har ingen fascination i en X Factor-tid.

Men hvordan bevares sammenhængskraften i et samfund, der består af enkeltindivider, som er fokuseret på egen lykke?

De gamle grækere vidste, at dyder var nødvendige, hvis samfundet skulle hænge sammen. Dyderne var til gavn for samfundet og bestemt også til gavn for den enkelte.

Aristoteles fremhæver både intellektuelle dyder som visdom, intelligens og forstand og moralske dyder som for eksempel rundhåndethed og besindighed. Tankegangen var, at mennesket ved at stræbe efter at leve et dydigt liv også ville opnå lykke.

I 2017 skal Aarhus være europæisk kulturhovedstad. Temaet for kulturhovedstaden er ”rethink” eller ”gentænk”.

Syv museer er gået sammen om i 2017 at gentænke dødssynderne. Et lokalt initiativ vil i stedet gentænke DYDERNE. Inspirationen er et gyldent alter fra 1136, der engang stod i Lisbjerg Kirke og nu er museumsgenstand på Nationalmuseet.

Hvorfor vil vi dog gentænke dyderne?

Fordi vi gerne vil bidrage til, at vi fortsat kan leve i et godt samfund. Et godt samfund kommer ikke af sig selv. Det skal der hele tiden kæmpes for. Tanken er, at dyderne skal give den enkelte inspiration i den kamp.

Fred, håb, tro, tålmodighed, kærlighed og beskedenhed er dyder fra Lisbjergs gyldne alter.

Disse dyder blev engang fremhævet som værdifulde leveregler. Det var ikke bare i Lisbjerg, at dyder symboliseret ved kvindefigurer udsmykkede middelalderkirkerne. Disse dydehermer findes stadig i flere af de gamle kirker blandt andet i Thorning og Vium Kirker som opfordring til menigheden til at leve et dydigt liv.

Projektet ”Rethink DYDER” består blandt andet af en foredragsrække, der starter i efteråret 2016, en novelleudgivelse beregnet til skoler og studiekredse og en række kunstudstillinger i sognegårdene i Aarhus Nordre Provsti i 2017, hvor flere af provstiets menighedsråd er gået sammen om at gentænke dyderne på meget forskellig vis.

To kunstnere, ”De såkaldte”, giver i den forbindelse deres bud på moderne dyder.

Med udgangspunkt i syv marginaliserede grupper i samfundet: fremmede, handicappede, hjemløse, grønlændere, psykisk syge, misbrugere og overvægtige opstiller kunstnerne syv moderne dyder nemlig: hils, spørg, lyt, reflekter, forstå, respekter og handl.

Egentlig ret simple leveregler, som kan gøre livet lettere for dem, der ikke har det let. Et samfund afslører sig som godt eller dårligt ved, hvordan det behandler de dårligst stillede i samfundet. Jo færre ”ensomme ulve” et samfund består af, jo tryggere er det.

Den franske professor i filosofi André Comte-Sponville skriver i ”En lille bog om store dyder”, at ”Et menneskes dyd er det, der giver mennesket dets særlige værdi, den evne, hvorved det i særlig grad udmærker sig. Dyden er det, der gør mennesket menneskeligt.”

Dydige mennesker begår ikke terrorhandlinger.

Hvis vi efterlevede kærlighedsbuddet om at elske Gud og sin næste som sig selv, behøvede vi slet ikke dyderne.

Bliver selviskhed, vrede, hovmod og grådighed fremhævet som dyder, mister samfundet sin sammenhængskraft og bliver umenneskeligt.

Alle, der har lyst til at deltage i en gentænkning af dyderne, kan hente inspiration på rethinkdyder.dk.

Inger Rysgaard Møller er projektkoordinator for projektet ”Rethink DYDER” i Aarhus Nordre Provsti