De tomme hænders religion

11. søndag efter trinitatis II

Lukasevangeliet kap. 7,36-50

Et rodnet er ikke kun forbeholdt planter og træer, det er også noget, vi som mennesker har brug for. Det er det sted, hvor vi henter næring og energi til selv at kunne give videre, og det er ikke uden betydning, i hvilken jord vi er plantet.

I evangelieteksten møder vi to mennesker, der er plantet i meget forskellig jord. Jesus er til middag hos en farisæer, og mens han spiser kommer der pludselig en kvinde, der lever i synd. Hun går hen til Jesus, væder hans fødder med sine tårer, tørrer dem med sit hår og salver dem med olie. Farisæeren føler afsky, men Jesus siger: ”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget”.

Umiddelbart ville vi nok sige, at det er kvinden, der står på usikker grund og farisæeren, der har sit på det tørre. Men vores første indskydelse må vendes på hovedet med Jesu sympati for kvinden.

Vi ser pludselig, at det er kvinden der har sine rødder begravet i den gode jord, i troen på Jesus og i kærligheden til ham. Mens farisæeren, der kun sætter sin lid til gerninger, love og regler, har plantet sig selv i dårlig jord. Kristendommen bliver nogle gange kaldt for de tomme hænders religion, og det er netop det, som kvinden i dagens tekst har: Tomme hænder. Hun viser Jesus sin kærlighed og forventer ikke noget til gengæld. Farisæeren derimod har hænderne fulde. Han lever sit liv ud fra Moseloven og opfyldelsen af alle de regler den opstiller, og forventer til gengæld at blive regnet som retfærdig af Jesus.

Alle kvindens mange synder tilgiver Jesus hende på stedet på grund af den kærlighed, hun har vist til ham. Det er ikke hendes gerninger, der gør at Jesus sender hende bort med ordene: ”Din tro har frelst dig, gå bort med fred”, men derimod på grund af hendes tro. Det er fordi, hendes rødder henter næring i troen på Jesus som Guds søn.

Som kristne skal vi lære af den syndige kvinde. Vi skal også erkende at vi gør meget forkert, og at den måde vi kan få tilgivelse og oprejsning er ved at vende os til Gud med åbne arme og tomme hænder. For Gud har lovet, at selv der, hvor vi kan syntes at tilgivelsen er umulig, der heler Gud det brudte og lader os vide, at for ham er alting muligt.

Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.

"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.