Sørine Gotfredsen: Hører glæde og fodbold stadig naturligt sammen?

Ny fodbolddokumentar har tegnet et spændende, men også lidt forstemmende billede af de landsholdsspillere, der i en både privilegeret og stramt ensporet tilværelse skal udføre kunsten at genetablere landsholdet i de danske hjerter

Dér sidder Christian Eriksen som 25-årig i en kæmpe bolig med en skosamling, 
der fylder en hel væg og et køkken på størrelse med en balsal, men formår ikke at overbevise om, at den tilværelse, som tusinder af drenge drømmer om, er særlig lykkelig, skriver Sørine Gotfredsen.
Dér sidder Christian Eriksen som 25-årig i en kæmpe bolig med en skosamling, der fylder en hel væg og et køkken på størrelse med en balsal, men formår ikke at overbevise om, at den tilværelse, som tusinder af drenge drømmer om, er særlig lykkelig, skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Lars Poulsen/ritzau.

Fodboldlandsholdet spillede i aftes mod Irland, og vi ved nu, om Danmark skal med til verdensmesterskabet i Rusland til sommer. Som optakt til den afgørelse sendte DR 1 i mandags andet afsnit af dokumentaren ”Vi er landsholdet – fra drenge til mænd”, der har portrætteret nogle af de spillere, der lige nu skal gå forrest.

Under ledelse af landstræner, nordmanden Åge Hareide, skal landsholdet på ny identificere sig selv efter de mange år med Morten Olsen ved magten, og det er journalist Niels Christian Jung, der har fået adgang til spillerne i deres særlige tilværelse kendetegnet ved både rigdom, ensomhed og opfyldte drømme.

Niels Christian Jung er blandt andre kommet tæt på målmand Kasper Schmeichel og Christian Eriksen, der spiller i de engelske klubber Leicester og Tottenham, hvor de lever i luksuriøse og disciplinerede rammer. Dér sidder Christian Eriksen som 25-årig i en kæmpe bolig med en skosamling, der fylder en hel væg og et køkken på størrelse med en balsal, og hverken han eller Kasper Schmeichel får overbevist om, at den tilværelse, som tusinder af drenge drømmer om, er særlig lykkelig.

Begge mænd fremstår først og fremmest kontrollerede og en smule tyngede på grænsen til det glædesløse, og mens de naturligvis rummer alt muligt andet, når kameraet er slukket, har disse interessante dokumentarudsendelser videregivet det indtryk, at det rigtig sjove i den store fodboldverden kan være svært at fastholde.

Øjensynligt har Åge Hareide da også besluttet, at spillerne på ny skal forstå deres mission af både alvor og leg. Man oplever således en seance, hvor kongehusets ceremonimester, Kim Kristensen, med sin militærbaggrund forklarer, at spillerne skal se sig selv som nationens helte, der altid er klar til at angribe igen. Hvorpå Hareide griber tanken og påpeger, at forskellen på krig og fodbold dog stadig er, at man ikke på fodboldbanen kan miste livet, når man taber.

Nej, men måske kan en fodboldspiller i dag miste en del af livet – eller i hvert fald en del af den umiddelbare begejstring, der er synligt trængt af det konstante pres og også det lag af selvhøjtidelighed, der ikke gør drenge til mænd, men måske snarere til personer, der synes en smule stivnet i den beske og indadvendte præstationsboble. Niels Christian Jungs programmer har tegnet et spændende, men også lidt forstemmende billede af de landsholdsspillere, der i en både privilegeret og stramt ensporet tilværelse skal udføre kunsten at genetablere landsholdet i de danske hjerter.

Der hviler et strejf af selvmodsigelse over projektet, idet al den glæde, spillerne skal sprede, er svær at spore i det professionelle liv, der hver dag former deres egne sind. Hvis VM-deltagelsen i aftes blev erobret i Irland, er spillerne naturligvis i dag fyldt med glæde og forventning til alt det, der venter, men det ændrer ikke ved, at deres dagligdag over sig har et skær af noget trist. Hører glæde og fodbold stadig naturligt sammen?

De kommende år med landsholdet vil give os en del af svaret.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.