De unge mistrives. Men der findes løsninger

I en kultur, hvor det vigtigste er at være glad og undgå stress, er det svært at have en dårlig dag. Pludselig er det ikke bare et normalt udsving i humør, men tegn på, at vi er psykisk skrøbelige. Negative følelser sygeliggøres

De unge mistrives. Men der findes løsninger
Foto: Dmitry Schemelev/Unsplash.

De seneste uger er spørgsmålet om, hvorfor unge mistrives blevet stillet adskillige gange i medierne efter en offentliggørelse af en undersøgelse, som viser, at over 839.000 borgere over 16 år har det svært psykisk. Problemet er stort.

Dog er der forskellige meninger om, hvad der ligger til grund for det stigende problem og hvad løsningen er. Nogle foreslår, at vi skal snakke mere sammen og øge muligheden for psykologhjælp mens andre mener, at vi bør sænke forventningerne til de unge.

Det er ikke svært at identificere faktorer i samfundet, der kan belaste de unge mennesker. Krigen i Ukraine, konsekvenserne af covid-19 og klimabelastningen er blot nogle af de omstændigheder, der kan sætte gang i bekymring om fremtiden.

Vi lever desuden i et samfund, der stiller krav til, at vi præsterer. Et samfund, hvor de unge tilstedeværelse på sociale medier kan give dem oplevelse af ikke at være gode nok. Forholdene i samfundet kan altså sætte gang i en masse svære tanker og følelser.

Men hvis det udelukkende var omstændighederne i samfundet, der var årsag til den øgede mistrivsel, ville alle dog opleve psykiske lidelse – også flere end undersøgelsen viser. Hvordan kan det så være, at det ikke er alle i vores samfund, der mistrives?

Forskningen viser, at vores håndtering af tanker og følelser har stor betydning i forhold til, hvordan vi har det - også under svære omstændigheder. Vi får alle svære tanker og følelser, men bruger ikke alle lige lang tid på at analysere, bearbejde og bekymre os om tankerne og følelserne - og det er dette, der gør forskellen.

Der eksisterer reelle problemer i samfundet og de skal selvfølgelig løses, men vi skaber blot endnu et problem, hvis vi bruger lang tid på at håndtere disse problemer med uhensigtsmæssige strategier, såsom at:

  • Fokusere på problemerne i en overdreven grad
  • Bebrejde sig selv for ikke at gøre det godt nok
  • Forsøge at skubbe tankerne og følelserne væk
  • Bekymre sig om alt det, der kan gå galt
  • Undgå svære situationer
  • Dvæle ved svære tanker enten inde i vores egne hoveder eller sammen med andre

Hvis man benytter disse strategier i overdreven grad til at håndtere livets udfordringer og krav, er der risiko for, at opleve stor mistrivsel. Strategierne får de negative følelser til at vokse – ligesom at et sår forværres, når man kradser i det.

Man må løse de problemer, man kan løse, men ofte drejer grubleri og bekymring sig om de elementer i vores liv, vi ikke har kontrol over. Her øges afmagten blot, når man fortsætter med at kradse i tankerne. Bekymring og handling er to forskellige ting. Vi må lære de unge at løse livets problemer uden at de grubler sig til stress og udkørthed i processen.

Ovennævnte pointer kan lyde som en individualisering af problemet. Formålet er ikke at placere skylden i individet, men at fremhæve mulighed for mere hjælpsomme strategier og øget trivsel – også selvom verden er fuld af fejl og mangler. Forskningen peger på, at vi ikke behøver vente på strukturelle forandringer, for at forbedre det mentale helbred. På tværs af samfund, arbejdspladser og forhold i livet er metakognitiv terapi effektivt i behandlingen af bl.a. angst, stress og depression, da man gennem terapien kan lære at bruge mindre tid på de uhensigtsmæssige strategier.

Dette vil sige, at vi ikke behøver vente på politiske forandringer, at krigen slutter i Ukraine eller en egentlig løsning på klimakrisen før vi kan trives igen. Vi kan selv lære at gøre mindre og hermed give sindet bedre betingelser for at selvregulere. Dette kan man lære ved at få justeret sine metakognitive overbevisninger – det vil sige ens overbevisninger om egne følelser og tanker. Når man opdager, at tanker og følelser ikke er farlige, at vi kan styre, hvor lang tid vi bruger på dem samt opdager, at det ikke nytter at bekymre os i timevis hver dag, bliver livet lettere. Hermed får vi mere overskud til at engagere os i meningsfulde aktiviteter. Vi stoler på, at kroppen naturligt kan hele sår. Når vi opdager, at psyken fungerer på samme måde, og også selvregulerer, kan vi få et mindre anstrengt forhold til den periode, hvor vores psykiske sår svier og gør ondt.

Selvom alle ikke mistrives under de eksisterende kulturelle normer, kan nogle mennesker være påvirkede af de dominerende opfattelser af negative tanker og følelser, der eksisterer. Uanset omstændighederne i samfundet er der ting, individet selv kan gøre for at mindske mistrivslen, men hvordan kan samfundet støtte denne proces? Det aktuelle syn på tanker og følelser i samfundet skaber et anstrengt forhold til indre udsving.

Der er en tendens til, at positive følelser ophøjes over de negative. I dele af selvhjælpsindustrien promoveres ro og lykke som målet, imens der ses ned på de negative følelser. Dette fokus kan have den konsekvens, at vi bliver overopmærksomme på at undgå negative tanker og følelser – og herigennem giver dem mere fokus. Når vi på denne måde sætter luppen på de negative tanker og følelser, forstørrer vi dem, selvom det modsatte er intentionen.

I en kultur, hvor det vigtigste er at være glad og undgå stress, kan det blive svært at have en dårlig dag. Pludselig tolkes en dårlig dag ikke bare som et normalt udsving i humør, men et tegn på, at vi er psykisk skrøbelige. Man kan således sige, at de negative følelser sygeliggøres og at selvhjælpsindustrien bekræfter, at vi har brug for hjælp til at undgå at gå psykisk i stykker. I kampen om at få det bedre, stresser vi os selv.

Det er i virkeligheden ikke nødvendigt at kæmpe for at få de negative følelser væk. Ligesom at selv den stærkeste forelskelse går i sig selv, vil den stærkeste angst og sorg også gøre det, når vi giver sindet fred til at selvregulere. Set gennem metakognitive briller er det altså ikke først, når samfundet ændrer sig, at vi kan få det bedre. Det er muligt, så snart vi er klar til at stole på sindet og give slip.