Prøv avisen

Debat: Både kirke og skole skal være dannende

Det er blevet en trist vits, at elever i 8. klasse efter syv år med kristendom på skemaet, "næsten ingen huller har i deres uvidenhed" om emnet, siger sognepræst Carsten Mulnæs. Foto: Sonny Munk Carlsen Denmark

Lever folkeskolen op til sin forpligtelse i kristendomsfaget?

SPØRGSMÅLET OM konfirmand undervisningens tidspunkt afspores, når det diskuteres, om skole eller kirke er vigtigst, som psykolog John Aasted Halse gør det i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 6. maj.

Der er god grund til, at folkeskoleloven tager kristendom ud af skoleskemaet på netop dén årgang, hvor der er konfirmationsforberedelse. Også hos præsten bør det være kundskabsformidling, som er fagligt relevant i et pensum, der er blevet eksamensfag i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen.

Frem for alene at udkæmpe slag for folkekirkens folkelige forankring er det gavnligt også at se på, om folkeskolen i det hele taget lever op til sin forpligtelse på kristendomsfaget.

Det er blevet en trist vits, at elever i 8. klasse – efter syv år med kristendom på skemaet – "næsten ingen huller har i deres uvidenhed" om emnet.

De fortæller selv, at timerne bliver brugt som klassens time eller er blevet slået sammen med historieundervisningen, eller at de siden 4. klassetrin er blevet undervist i andre religioner, selvom folkeskoleloven først åbner for den mulighed på de "højere klassetrin". Mere soberhed omkring spørgsmålet efterlyses! Der er lærerkræfter og en kreds af intellektuelle, der åbenlyst har problemer med, at Danmark er et kristent land.

Men hvorfor er der kamp mellem institutioner, der – hvis de begge forstod deres opgave ret – seriøst ville tage den opgave på sig at forhindre, at de sidste 10 års religionsforskrækkelse skal fortsætte sit ateistiske korstog for at udhule en viden, der ikke kun er basis for tro, men også dannelse?

Carsten Mulnæs,
sognepræst,
Kirkevænget 1 a,
Allerød