Prøv avisen

Debat: Grænsehandlen med sprut koster liv

TV-billde fra i går Efenbenskysten leder Laurent Gbagbo. Foto: Kjeld OlesenBiofoto.

Hvis bare man tager lidt syd for Danmark kan man købe alkohol til en billig penge. Her ligger hovedårsagen til det alkoholforbrug, der årligt tager livet af 2-3000 danskere, mener Sven Skovmand fra Folkebevægelsen mod EU

I ARTIKLEN I Danmark lever den gode fortælling om alkohol den 16. januar i Kristeligt Dagblad hævder specialkonsulent Kit Broholm, at det store danske forbrug af alkohol skyldes, at vi har en anden holdning end svenskerne, der drikker væsentligt mindre.

Denne påstand er efter min opfattelse kun en lille del af forklaringen på det danske overforbrug af alkohol. Den helt afgørende årsag er, at beskatningen af alkohol i dag kun er en brøkdel af, hvad den var i 1961. I forhold til løn og prisniveau var afgifterne dengang otte gange så høje som i dag, og det satte sit præg på forbruget.

LÆS OGSÅ: Lov skal bremse alkoholreklamer til unge

Hvor forbruget af alkohol i 1961 var på cirka seks liter alkohol for danskere over 15 år, er det i dag 13,2 liter. Og hvor antallet af dødsfald som følge af skrumpelever og drankergalskab dengang lå på cirka 1200 om året, var det i 1998 steget til over 3200, og i dag ligger det formentlig tæt på 4000.

Når skatterne på alkohol faldt så kraftigt efter 1961, skyldtes det formentlig forholdet til EU. Udenrigsministeriet og politikerne ønskede, at Danmark skulle blive medlem af EF, som det dengang hed. Og man vidste, at det ville blive svært at fastholde høje afgifter på alkohol, hvis vi blev medlem.

Derfor holdt man i de næste mange år op med at forhøje afgifterne på øl, vin og spiritus. Og i takt med, at folks indtægter steg, fik afgifterne mindre og mindre betydning. Derfor dør så mange mennesker i dag af et overdrevent forbrug af alkohol.

LÆS OGSÅ: Carlsberg: J-dag er mere end druk og vold

Hvis man tillader sig af sundhedsmæssige årsager at foreslå, at afgifterne igen sættes i vejret, får man omgående at vide, at det ikke kan lade sig gøre på grund af grænsehandelen. Og påstanden er selvfølgelig rigtig. Hvis det fortsat er tilladt at drage over den dansk-tyske grænse og indkøbe store mængder alkohol, vil en højere afgift i det højeste have virkning øst for Storebælt.

Men skal vi virkelig blive ved med at sige ja til en grænsehandel, der årligt koster 2000-3000 mennesker livet? Det må være muligt at indføre krav om, at man kun tager små mængder alkohol med over grænsen. EUs traktater har faktisk bestemmelser, der siger, at man af sundhedsmæssige grunde kan se bort fra forskellige problemer.

Og hvis EU-Domstolen i Luxembourg siger nej til et sådant krav, skal vi lade være med at rette os efter domstolen. Det kan ikke være meningen med EU-medlemskabet, at det skal koste menneskeliv.

Sven Skovmand, medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EU,Stendyssevej 56, Ørum Djurs