Prøv avisen

Gud bliver gjort diffus

Gud er blevet udefinerbar, mener sognepræst Poul Lilleør. Illustration. Foto: Francois Destoc/colourbox.com

Lene Sjørups ændringer i folkekirkens ritual skaber et forvirrende gudsbegreb, ikke mindst i vor tid, hvor Gud for mange er blevet til en udefinerbar gud, som tilbedes af alt og alle med forskellige ordlyd. Det mener tidligere sognepræst Poul Lilleør

Jeg har gennem mange år, når der har været mulighed for det, med glæde fulgt den liturgiske morgenandagt fra Københavns Domkirke. At lytte til den liturgisk opbyggede morgenandagt har for mig været en god begyndelse på dagen.

Desværre har en enkelt afløserliturg pastor Lene Sjørup åbenbart følt, at hun ved hjælp af liturgien kan fremføre sin egen opfattelse af, hvordan liturgien burde lyde i den danske folkekirke ved gudstjenester og andagter, idet hun med udgangspunkt i sin feministiske opfattelse af Gud konsekvent luger ordet Fader og Herren ud af bønnerne og tilmed forandrer den aronitiske velsignelse til følgende: Gud velsigne dig og bevare dig. Gud lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Gud løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

Det eneste, som hun åbenbart ikke har turdet røre ved, er ordet fader i bønnen fadervor og i den apostolske trosbekendelse, som synges af koret om lørdagen: Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn. Hvorfor dog ikke også ændre på ordlyden i disse liturgiske indslag?

Jeg må indrømme, at Lene Sjørups ændringer i folkekirkens ritual skaber et forvirrende gudsbegreb, ikke mindst i vor tid, hvor Gud for mange er blevet til en udefinerbar gud, som tilbedes af alt og alle med forskellige ordlyd.

For mig bliver Gud under velsignelsen af den pågældende præst gjort til et eller andet diffust begreb, som ikke siger mig noget som helst.

Når velsignelsen bliver lyst, skal menigheden da ikke være i tvivl om, hvilken Gud den pågældende præst nu har i tankerne.

Jeg har uden resultat, men med pæne svar henvendt mig til domprovst og biskop og til pastor Lene Sjørup, der skrev tilbage til mig: Når jeg har anvendt og tit anvender ordet Gud frem for Herren, skyldes det en generel bekymring for, at vi indsnævrer vores forståelse af Gud, idet vi sætter køn på. Ofte anvender vi mange maskuline betegnelser for Gud i en andagts eller gudstjenestes tekster og liturgier.

Jeg finder derfor, at det åbner for vores forståelse af Gud at skifte til mere neutrale betegnelser.

Det har måske en vis chok-effekt, hvis man er vant til at høre de sædvanlige betegnelser, men jeg mener egentlig, det er ganske godt, fordi det medvirker til en eftertænksomhed omkring, hvem Gud er.

Helt ærligt, det kan da ikke være meningen, at menigheden under en velsignelse skal tænke: Gad vide, hvilken Gud den pågældende liturg nu har i tankerne?. Velsignelsen skal ikke udløse en chok-effekt, men tværtimod give fred og ro i sindet i vished om, at vor Gud og vor Herre Jesu Kristi Fader også er vor Fader, du som er i himlene.

Hvis pastor Lene Sjørup ikke vil ændre sin praksis, når hun afløser ved morgenandagten fra Københavns Domkirke, må der være andre præster i Københavns området, der gerne vil træde til.

Poul Lilleør, tidligere sognepræst