DEBAT: Islams hellige tekster kan ikke tolkes frit

Hvad hjælper det, at man kan finde milde fortolkninger af islam, når det er de politiske magthaveres udlægning, der afgør, hvilke tolkninger der skal dominere, spørger lektor Lone Nørgaard

Moral er for rettroende muslimer det samme som Allahs reglement - altså Koranen og hadith-tekster. Her skal overhovedet ikke fortolkes. Stening er stening, og halshugning er lige netop halshugning, skriver Lone Nørgaard
Moral er for rettroende muslimer det samme som Allahs reglement - altså Koranen og hadith-tekster. Her skal overhovedet ikke fortolkes. Stening er stening, og halshugning er lige netop halshugning, skriver Lone Nørgaard. Foto: TARMIZY HARVA.

JESPER KALLESØE er tilbage med et svar i Kristeligt Dagblad den 28. februar på mit islamkritiske indlæg fra den 12. februar. Han mener, der findes mange religioner, og de kan fortolkes, som man behager, og man kan oversætte den ene til anden.

Men det står ikke den enkelte muslim frit for at tolke på helligteksterne. Et par eksempler:

Professor Jakob Skovgaard-Petersen skriver følgende i forbindelse med udgivelsen af professor Barbara Freyer Stowassers "Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning" (på dansk 2008): "Kvinder, der søgte at nytolke den islamiske historie, var (?) oppe imod den kendsgerning, at denne tradition var forvaltet af mænd."

DEN EGYPTISK-AMERIKANSKE professor i kvindestudier ved Harvard Divinity School, Leila Ahmed, som vel kan betegnes som sekulær, muslimsk feminist, har skrevet bogen "Kvinder og køn i islam" (på dansk 2008).

Ahmed erkender, at lovenes specifikke indhold i Koranen udlægges og fastlægges af lovkyndige mænd, samt at enhver regering, der erklærer sig forpligtet på islamisering, vil indføre kvindeundertrykkende familielovgivning i overensstemmelse med sharia (Iran og Pakistan nævnes).

Hun argumenterer - med rette - for, at islam har en etisk stemme, der forkynder moralsk og åndelig lighed mellem alle mennesker. Men hvad hjælper det, at man kan finde blide vers og milde (kvindelige) fortolkninger, når det i sidste instans er de politiske magthaveres udlægning, der afgør, hvilke af de utallige mulige tekststeder og tolkninger der får lov til at dominere?

Kvinders nytolkninger bliver konsekvent overtrumfet af en tradition forvaltet af bogstavtro, mandlige magthavere.

Ved Kallesøe, at Organization of the Islamic Conference (OIC – bestående af 57 muslimske lande) fungerer som en slags global revolutionær generalstab, der kæmper for "islamisk identitet"?

Kallesøe skriver aldrig om sharia og jihad. Han tror, at når muslimer ønsker moralske politikere, er der en parallel til Kristendemokraterne eller Angela Merkels CDU. Men moral er for rettroende muslimer det samme som Allahs reglement - altså Koranen og hadith-tekster.

Her skal overhovedet ikke fortolkes. Stening er stening, og halshugning er lige netop halshugning (jævnfør de mange tilgængelige videoer på nettet af for eksempel henrettelsen af amerikaneren Daniel Pearl). Pew-rapporten om Egypten er også god at få forstand af.

HVORFOR LUKKER Kallesøe øjnene for islamiseringen? Alt imens følgende fænomener breder sig: flerkoneri, parallelle retsinstanser i selvskabte ghettoer, jihad-trusler, reparation af mødom, drab af kopterne i Egypten og assyrerne i Irak.

Har Kallesøe læst al Banna, grundlæggeren af Det Muslimske Broderskab: (http://www.mideastweb.org/Middle-East-Encyclopedia/hassan_al-banna.htm)? Målsætningen – at erobre hele verden og skabe et globalt kalifat – er bærende idé i al-Qaradawis budskaber og således i Det Muslimske Broderskabs. Qaradawi var hovedtaler ved fredagsbønnen på Tahrir-pladsen i Kairo den 18. februar i år.

Han regnes for en af Det Muslimske Broderskabs vigtigste ideologer. Han har et tv-program på al-Jazeera om sharia, som når ud til millioner af muslimer – også i Europa.

I sine fatwaer legaliserer han blandt andet dødsstraf for homoseksualitet og selvmordsterror mod enhver civil israeler. Han har legaliseret muslimske mænds ret til at slå deres koner, ligesom han anbefaler "mild" omskæring – læs: kønslemlæstelse – af kvinder.

Jeg stillede en række spørgsmål i mit indlæg den 12. februar – spørgsmål, som Kallesøe taler uden om. Helt upolemisk: Problemet er ikke kun socialt. Det er kulturbetinget og snævert forbundet med en totalitær, kvindeundertrykkende ideologi.

Lone Nørgaard,

lektor, cand.mag.,

Normasvej 9,

Frederiksberg