Statsministerens ambitioner om at gøre noget ved skolen, der er blevet så hårdt kritiseret i den senere tid, har hurtigt udmøntet sig i et "rejsehold", som også meget hurtigt har udsendt en betænkning i tre bind inklusive bilag, hvor man mener at kunne pege på forbedringsmuligheder.
Lad det være sagt med det samme: Det bliver ikke en spændende skole, men måske på nogle punkter mere effektiv. Det er i hvert fald det, der er formålet med den. Hvad man ønsker kan sammenfattes i det ene ord: kompetence. Dette ord har øjensynligt vide betydninger, men det er ikke altid lige klart, hvad det betyder. Men det er et plusord. Dygtighed, overblik, viden, energi eller mange andre ting.
Nyrup-regeringen lancerede slagordet "Danmark som foregangsland". Fogh-regeringen fandt på et lignede plat bonmot som sit valgsprog. Rejseholdet er lidt mere beskedent og forsøger sig med "Fremtidens folkeskole – én af verdens bedste". Trods beskedenheden er det sikkert stadig en voldsom overdrivelse.
Alene spørgsmålet om, hvordan man skal kunne nå det, gør det vanskeligt at forestille sig, at det kan lykkes. Siden min skoletid er undervisningstiden reduceret med seks ugentlige timer, desuden er lektionerne blevet kortere, nu nede på 45 minutter. Hertil kommer temadage, som i praksis oftest er frivillige.
Jeg tænkte, at Dansk Skolemuseum kunne vejlede mig om undervisningens omfang før og nu, men det er nedlagt. En temmelig katastrofal beslutning. Når man ikke ved, hvor man kommer fra, er det svært at vide, hvor man skal hen.
Undervisning kræver sin tid. Særligt fag som dansk, tysk, engelsk og fransk. Religion og historie kan ikke læres som remser, men må indgives os dråbe for dråbe.
Statsministeren har gjort det til et regeringsprojekt, at børn skal lære at læse. Og rapporten rummer nogle eksempler på skoler, hvor det er lykkedes. Til det er der vist desværre at sige, at det er ikke nogen stor kunst. Hvis børnene kunne læse, også efter at de var kommet ud af skolen, ville det være noget. Det er nemlig den afgørende prøve på, om de har tilegnet sig læsningens kunst.
Så længe de går i skolen, kan man til en vis grad holde dem til ilden, ikke mindst fordi læsning kan knyttes sammen med de andre fag. Men når de er færdige med skolen, falder denne faktor jo væk, og tilbage er så, at de fleste af os får et arbejde, hvor vi ikke behøver at læse ret meget og derfor også bliver uvillige til det.
På jobbet indskrænker læsning sig ofte til at finde ud af, hvad en lille manual indeholder, hvad et memo siger, og hvad der står på en recept. Ja, men der er da stadig et bogmarked, vil man indvende. Ja, det er der, men det er forbeholdt en ret lille kreds af kvinder, som med begejstring læser, hvad andre kvinder har skrevet.
Skolens rejsehold har 10 gode råd til skolen og dens ejere, hvilket her i landet helt overvejende er kommunerne. Private skoler dækker kun kun 15 procent af markedet.
Det første råd er, at der skal mere forskning til. Det er jeg ikke sikker på er nødvendigt. Der er meget forskning fra en lang periode om pædagogiske emner. Det har været et solidt fag på Københavns Universitet, og masser af udenlandsk forskning er blevet formidlet af seminarierne.
Og så var det måske også bedst, at man en tid nøjedes med at spise tørt brød og afstod fra de store, frigørende visioner. Man kan tænke på, at vi har en skole, der i fuldt alvor endnu har som ledemotiv, at "eleven har ansvar for egen læring".
Jeg tror, at man skulle arbejde lidt på at give læreren en fremtrædende og meningsfuld rolle i skolen. Og til dette hører ikke, at læreren skal være pædagogisk forsker og helst have skrevet ph.d.-afhandling, inden han tager sit første møde med børnene.
Tror man, at de pædagogiske problemer er løst, når læreren står foran en hidsig klasse, fordi han medbringer sin egen eller en andens ph.d.?
Pædagogik er en humanistisk videnskab, der ofte forlover sig med andre videnskaber som filosofi og psykologi. Herved udrustes læreren med et klinisk blik, hvormed han kan gennemskue barnet.
Et sådant blik er dog ikke altid noget heldigt udgangspunkt for en vedkommende undervisning. Dette kan man overlade til forskeren, der i denne henseende er at sammenligne med en muldvarp, der finder sandheden "in profundis" – i dybet – mens læreren gerne skulle bevare det praktiske overblik. Ham vil jeg derfor hellere sammenligne med en ørn, der svævende over landskabet kan bevare overblikket og gribe relevant ind.
Et andet forslag er at uddanne en hel del mennesker til skoleledere eller kommunale skolechefer. Så vidt jeg forstår, gerne uden at der i øjeblikket er brug for dem.
I disse år tørster man efter ledere, men at uddanne dem, inden der er brug for dem, er måske lidt overdrevet. Det giver kun utilfredse folk, der altid ved bedre. Mon ikke man kan spotte dem, før de er blevet superledere?
Specialklasser for vanskelige børn skal i vidt omfang nedlægges. Børnene skal tilbage i normalklasserne. Det kræver et vigtigt introduktionstilbud blandt de "normale" elever. Og ikke mindst: Send flere penge.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen