Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat: Kræftens Bekæmpelse vildleder om mobiltelefoni

Rådet for Helbredssikker Telekommunikation er ikke enig i de beroligende ord fra Kræftens Bekæmpelse vedrørende mobiltelefoner Foto: .

Hvorfor bruger mobilforskere fra Kræftens Bekæmpelse gang på gang forkerte data, skriver Thomas Grønborg, der er bekymret for mobilstrålingens konsekvenser.

DEN 19. NOVEMBER i Kristeligt Dagblad kommenterede forskningscheferne Jørgen H. Olsen og Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse min kronik Sundhedsstyrelsens blinde øje fra avisen den 12. november.

Her tog de deres mobilforskning i forsvar. De påstod også, at Verdenssundhedsorganisationen WHOs klassificering af, at trådløse teknologiers radiofrekvente stråling er muligt kræftfremkaldende, kun er baseret på én undersøgelse, som ikke kunne udelukke mistanken om en gliomrisiko.

WHOs kræftforskningsinstitut, IARC, orienterede i The Lancet Oncology, juni 2011, om vurderingerne fra sin indkaldte ekspertgruppe, der ledte frem til kræftadvarslen, vedrørende trådløse teknologiers stråling.

WHO oplyser her, at kræft-advarslen især er baseret på interphone-undersøgelsen og svenske undersøgelser, hvor der er fund af øgede forekomster af hjernekræft hos mobilbrugere. Disse fund kan ikke afvises alene med henvisning til fejlkilder, og en sammenhæng mellem radiofrekvent stråling og gliom er mulig, konkluderede ekspertgruppen.

Om kohorte-undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse skrev WHO, at den rummer mulighed for betydelig misklassifikation.

Den fejlkilde, WHO henviser til, er, at mobilbrugere i stort tal kan være blevet regnet som ikke-mobilbrugere. I undersøgelsen var det kun mobilbrugere med et privat abonnement, der blev identificeret. Dermed er erhvervsmobilbrugere blevet regnet til den ikke-mobilbrugende del af befolkningen. Det samme er sket med samtlige personer, der er begyndt at bruge mobil efter 1995. Der er således omfattende rod i undersøgelsens data. Alligevel mente Kræftens Bekæmpelse at kunne konkludere, at mobilbrugere ikke har højere risiko for at få hjernekræft.

Sidst i 2011 udsendte Kræftens Bekæmpelse en ny kohorte med præcis samme fejl, som WHO kritiserede den forudgående for.

UNDERSØGELSEN HAR alvorlige begrænsninger og bidrager ganske simpelt ikke med noget, undtagen forvirring og misforståelser, skrev ph.d. Robert Baan fra WHO.

Der kom også stærke reaktioner fra en række fremtrædende forskere. For eksempel:

1) Der er så alvorlige fejl i undersøgelsen, at resultaterne er ugyldige. Den er designet til, at der ikke skulle findes en kræftrisiko, skrev Lennart Hardell, professor på Klinik for Onkologi ved Örebro Universitetshospital, Sverige.

2) Undersøgelsen bør øjeblikkeligt trækkes tilbage. Den er fejlagtigt designet, og dens fejlagtige data kan ikke understøtte konklusionen. De leder offentligheden til at tro, at mobilbrug er sikkert, men den påstand er der ikke belæg for i undersøgelsen, skrev professor Dariusz Leszczynski fra den finske strålingssikkerhedsmyndighed STUK.

Både Hardell og Leszczynski var blandt de 30 af verdens førende forskere i WHOs 2011-ekspertgruppe. Kræftens Bekæmpelse var ikke repræsenteret i gruppen.

Hvorfor bruger Kræftens Bekæmpelse gang på gang det helt forfejlede forskningsdesign, som oprindeligt var sponseret af TeleDanmark og Sonofon?

Hvorfor påstår Kræftens Bekæmpelse, at WHOs kræftadvarsel kun bygger på én undersøgelse, når der var flere?

Hvorfor har Kræftens Bekæmpelse efter WHOs kræft-advarsel meldt ud, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at radiofrekvent stråling er kræftfremkaldende?

Maner det til eftertanke i Kræftens Bekæmpelse, at tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i Danmark i perioden 2005-2010 er en stigning i dødelighed på grund af hjernekræft på 35 procent, samtidig med at mobilbrugen er eksploderet forud for stigningen?

Vil Kræftens Bekæmpelse udlevere tallene for gliomtilfælde i Danmark, det vil sige den form for hjernekræft, som Kræftens Bekæmpelse hævder ikke er i stigning?

Thomas Grønborg er talsmand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation