Prøv avisen

DEBAT: Lad den katolske kirke gå fallit

Fornyelse i den katolske kirke er nødvendig, siger katolik Kirsten Marie Wenneberg Foto: colourbox.com

Danske katolikker betaler ikke kirkeskat i protest mod dårlig ledelse, siger katolik Kirsten Marie Wenneberg

Mandag den 27. juni 2011 var den katolske biskop, Czeslaw Kozon, på forsiden af Kristeligt Dagblad. Ærindet var endnu en gang at gøre opmærksom på, at katolikkerne i Danmark ikke alle betaler kirkeskat på to procent til deres betrængte kirke.

LÆS OGSÅ: Kæmpeunderskud i den katolske kirke

Underskuddet for 2010-regnskabet er oppe på over otte millioner kroner, og der er et akut behov for indtægter. Tidligere har man modtaget store tilskud fra den tyske katolske kirke, men efter Murens fald har det vestlige Tyskland naturligvis prioriteret overordnet at støtte kirken i den østlige del af landet.

Hvorfor betaler danske katolikker ikke til deres kirke?

Alt har en årsag, så mon ikke biskoppen kan finde årsager til modviljen mod indbetaling af kirkeskat i den danske katolske kirke i en tilsyneladende manglende ansvarlig ledelse og ditto økonomi. Biskoppen er den øverste ansvarlige for hele kirkens virke, og han er derfor nødt til at lytte til tidens puls, søge råd og ikke mindst uddelegere opgaver til kompetente medarbejdere i videst muligt omfang.

Ældre mennesker med en vis formue synes måske ikke længere, at arven skal gå til den nuværende katolske kirkes ledelsesstil og budgetter. Derfor tilgodeser de andre formål. Den katolske kirkes medlemmer giver udtryk for protest ved ikke at betale kirkeskat.

Jeg har deltaget i mange møder, hvor det hotte emne uvægerligt dukker op. Der danner sig et mønster med alt for mange elementer af mistillid og opgivende holdninger, der ofte munder ud i et resigneret skuldertræk, et ønske om at bede for kirken og de ord, der efterhånden er blevet et mantra: I øvrigt mener jeg, at biskoppen bør gå af.

Mistillid, fordi de fremlagte regnskaber ikke kan gennemskues, og fordi mange af de signaler, som biskoppen udsender, ikke kan støttes af den almindelige hverdagskatolik. Biskoppens mange udenlandsrejser kan for eksempel ikke alle forstås af lægmand.

I de seneste år har der været utallige sager, som kræver hurtig handling, men som blot er blevet syltet længst muligt. Det er for eksempel ikke holdbart, at administrationen ikke besvarer henvendelser om uheldige forhold, før aviserne må råbe vagt i gevær. Derefter følger tidskrævende halen i land og ikke mindst dyre advokatregninger.

Vi katolikker ønsker ikke en kirke, som uafladeligt skal forklares og forsvares. Ikke en kirke, som blot er i medierne for inkompetence, personskandaler, skattefradrag, retssager og så videre.

Vi ønsker en kirke, som taler om kirkens lære, tro, værdier og visioner. En kirke, der formår at præge det omgivende samfund med den næstekærlighed, som er en nødvendig bestanddel af et trossamfunds berettigelse.

Så: Lad falde, hvad ikke kan stå. Det var måske slet ikke så dårligt, om kirken gik fallit, så der kunne komme en professionel og ansvarlig redningsplan. Vi er lige før et bankkrak, så lad der blive ryddet op med en tiltrængt fornyelse til følge.

Der er umiddelbart for lægmand mange muligheder for besparelser især i bygningsmassen. Kirken må stå på egne ben og hvile på et bæredygtigt og solidt fundament.

Tiden er nok inde til at indskrænke ejendomsbesiddelserne og forvaltningen af dem til en størrelsesorden, der er realistisk i forhold til kirkens beskedne medlemsskare. Med andre ord: Sælg ud af arvesølvet.

Der skal omfattende oprydninger, fornyelser, opdateringer og først og fremmest en klar vision om kirkens fremtid til, før biskop Kozon skal gøre sig håb om, at pengene klinger i kassen.

Til da taler tavsheden og den lukkede pung.

Kirsten Marie Wenneberg,

Esthersvej 24 A, 1. tv.,

Hellerup