Prøv avisen

DEBAT: Lad den katolske kirke sejle sin egen sø

Den katolske kirke i Danmark har et årligt underskud på mellem 6 og 7 millioner kroner Foto: Erwin Wodicka/Erwin Wodicka - wodicka@aon.at

Demokratiske reformer er nødvendige for, at katolikker er villige til at betale højere kirkeskat, mener Kaare Rübner Jørgensen

Af Danmarks 40.000 katolikker betaler kun 6000 et frivilligt kirkebidrag.
Resultatet heraf er, at den katolske kirke har et årligt underskud på mellem seks og syv millioner kroner. Katastrofalt er det vel ikke, hvis det ikke lige var, fordi sådan var det også sidste år og forrige år og så videre. Og sådan vil det også være næste år, hvis intet sker.

LÆS OGSÅ: Mere religiøs diskrimination. Hvad gør de katolske jenser?

Derfor forstår man godt, at kirkens ledelse ønsker, at staten overtager opgaven med at opkræve kirkeskat, for hvis man kunne få 25.000-30.000 til at betale (børn og mindreårige undtaget), ville det virkelig skæppe i kassen. Så ville der måske pludselig være et overskud, der kunne bruges til andre ting end blot at holde Peters skib sådan nogenlunde flydende.

LÆS OGSÅ:Biskop siger nej til økonomisk enegang

Hvad man ikke forstår, er, hvorfor staten skulle yde denne service for et udemokratisk og totalitært kirkesamfund, hvis værdier står i skærende kontrast til dem, vi hylder i vort samfund. Den katolske kirke undertrykker kvinder, diskriminerer fraskilte og homoseksuelle, anbefaler forældre regelmæssigt at piske deres børn, og udøver et meningstyranni over for sine præster og øvrige medlemmer.

I Danmark er kirkens leder en biskop, der er udpeget af paven og ligesindede i Vatikanet, det vil sige af folk, som nægter at anerkende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som støtter antidemokratiske kræfter i Øst- og Sydeuropa, og som i årevis har set gennem fingre med præsters overgreb på børn. De er ikke ligefrem Guds bedste børn set med danske øjne.

Biskoppen kan nok repræsentere den katolske kirke som institution, men at tale på katolikkernes vegne kan han ikke, så længe han ikke er valgt af disse. Frem for at lytte til dem burde kirkeministeren hellere spørge Danmarks katolikker, om de virkelig ønsker en statslig opkrævet kirkeskat. Det ville være den rette demokratiske fremgangsmåde. At så få i dag betaler til kirken, tyder bestemt ikke derpå. Så hvorfor gennemtvinge en sådan ordning?

Får den katolske kirke flere penge, vil den endvidere få bedre muligheder, end den har nu, for at undergrave vor velfærdsstat, vort pluralistiske demokrati og de menneskelige værdier, vort samfund bygger på. Og det er vel næppe i den danske befolknings interesse. Så drop disse forhandlinger og lad den katolske kirke sejle sin egen, selvvalgte sø. En dag må det vel gå op for dens ledelse, at der må indføres grundlæggende, demokratiske reformer, hvis katolikker skal være villige til at betale kirkeskat i højere grad, end det er tilfældet idag.

Kaare Rübner Jørgensen

mag.art. i historie og formand for den reformkatolske forening Vi er også Kirken,

Peter Bangs Vej 137,

Frederiksberg