Prøv avisen

Debat: Lærernes kristendomsfag drukner i relativisme

Der er altid brug for donorblod. Men nu er forskere på vej til at skabe det kunstigt. Foto: Sonny Munk Carlsen Denmark

"Hvad, hvis Gud rent faktisk findes?" Det spørgsmål bliver der ikke taget hensyn til i det nye udkast til KLM-fagets bestemmelser, mener Henrik Sommer

TILBAGE I 1980erne blev jeg som forstander for Unge Hjems Efterskole kontaktet af Dansk Flygtningehjælp. De spurgte, om vi ville optage to somaliske drenge som elever på skolen. Drengene var kommet til Danmark som uledsagede flygtninge. Efter at have tænkt os lidt om, sagde vi ja på betingelse af selvfølgelig, at de to drenge også sagde ja til at være på netop vores skole.

Drengene kom sammen med en sagsbehandler fra flygtningehjælpen for at se skolen. Sagsbehandleren var et godt og velmenende menneske, der gjorde meget ud af at fortælle de to drenge, at nok var vi en kristen skole, men så kristne var vi heller ikke. Og over for mig lagde hun megen vægt på at fortælle, at nok var de tro drenge muslimer, men ikke særligt fromme muslimer.

Jeg tænkte: Det her holder ikke. Jeg er nødt til at fortælle de to drenge, hvad vi er for en skole, og jeg er nødt til at vide, hvem de er.

Jeg fortalte om vores morgensang, hvor der blev forkyndt med udgangspunkt i tekster fra Bibelen. De fortalte mig, at de var gode muslimer, og det blandt andet var vigtigt for dem at overholde de muslimske spiseregler. Vi aftalte, at de selvfølgelig kom til vores morgensang, og at jeg selvfølgelig sørgede for, at der altid var andre muligheder, når der blev serveret svinekød, og at der var et køleskab på gangen i ramadanmåneden, så de kunne spise efter solnedgang.

LÆS OGSÅ: 22 undervisere: Kristendomsfag er blevet sneget ud af læreruddannelsen

DET BLEV et godt skoleår for både de to drenge og de 120 andre danske elever. Specielt lærte de danske elever noget om at tage troen alvorligt og lærte at besinde sig på, hvad det egentlig ville sige at være kristen.

Jeg kom til at tænke på de erfaringer tilbage fra 1980erne, da jeg læste udkastet til bekendtgørelsen for faget Kristendom/Livsoplysning/Medborgerskab, KLM, i den nye læreruddannelse. Som bekendt overlevede faget efter en politisk indgriben som alment dannende fag i den nye læreruddannelse, der træder i kraft til sommer.

Jeg var med til at skrive bestemmelserne for KLM i den nuværende læreruddannelse. Faget er her et alment fag, der beskæftiger sig med dannelses- og værdispørgsmål. De kommende lærere skal lære at tage folkeskolelovens ord om ligeværd, åndsfrihed og folkestyre alvorligt. De skal lære at udvikle eleverne kritiske sans og lære dem at leve med respekt for hinandens værdier og normer.

Der skal derfor i KLM arbejdes med forskellige menneske- og samfundssyn, men faget skal være sig den europæiske og danske kulturtradition bevidst.

Sagt lidt mere præcist, så skal faget beskæftige sig med de rødder, vi som samfund er groet ud af, ud fra den tankegang, at du kun kan møde andre med respekt og tolerance, hvis du ved, hvem du selv er, og hvad du selv kommer af.

TOLERANCE HANDLER IKKE om i demokratiets navn at gøre alt lige godt for ikke at støde nogen. Demokrati er ikke en ideologi, hvor alt har samme værdi. Demokrati er en styreform, der skal lære os at leve sammen på trods af vore forskelligheder og skal lære os at kunne diskutere vores forskellige værdier på en ordentlig måde.

Det ægte demokrati anerkender det forskellige og giver plads til selv de hårdeste diskussioner i en stædig fastholden af, at der skal være plads til os alle.

I udkastet til den de nye bestemmelser for faget KLM ser det ud til, at man har glemt det med rødderne. Læreren skal stadig lære at forholde sig til folkeskolens formål, men det mere end antydes, at ord som frihed, ligeværd og demokrati skal tolkes på den måde, at lærerens fornemmeste opgave nu er at fortælle eleverne i demokratiets navn, at alt er lige godt. Men når alt er lige godt, så bliver enhver værdidiskussion ligegyldig, og opdragelse og dannelse i klassisk forstand bliver noget pjat.

For mig er det derfor relevant at stille følgende spørgsmål: Er det meningen med fremtidens skole, at man ikke længere må beskæftige sig med en mulig absolut forskel på godt og ondt, løgn og sandhed, rigtigt og forkert? Det er klart, at den offentlige skole ikke kan og ikke skal lære børnene, at Gud (Jahve, Allah) findes, men må læreren heller ikke længere rejse spørgsmålet: Hvad nu, hvis Gud findes? Er næste skridt i pluralismens navn, legitimeret af Grundlovens bestemmelse om det, der almindeligvis kræves i folkeskolen på sigt at stille samme krav til de frie skoler?

Henrik Sommer,valgmenighedspræst, forhenværende rektor,Sarpsborgparken 66, Struer