Debat om læreruddannelse: Dannelse må ikke bare blive et flydende begreb, der kan dække over ord som udvikling og kompetence

Udviklingsgruppen for Læreruddannelsen mangler at redegøre for, hvad den forstår som dannelse, mener kritikere af nytænkning af faget "Almen dannelse: Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab".

Hvis dannelse bliver brugt til at dække over kompetencer eller udvikling, giver det bedre mening at bruge de ord, Lene Tanggaard og Keld Skovmand.
Hvis dannelse bliver brugt til at dække over kompetencer eller udvikling, giver det bedre mening at bruge de ord, Lene Tanggaard og Keld Skovmand. . Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

11. januar havde tre medlemmer af Udviklingsgruppen for Læreruddannelsen, Camilla Wang, Jakob Harder og Elsebeth Jensen, et indlæg her i avisen, hvor de forsøger at berolige både os og læserne om, at deres forslag til ny læreruddannelse vil styrke ”dannelsen”. De tre medlemmer, der alle indtager ledelsespositioner i professionshøjskolesektoren, mener, at baggrunden for vores bekymring især er, at de vil ”nytænke” faget "Almen dannelse: Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab" (KLM). Den bekymring giver vi sådan set ingen steder udtryk for i vores kronik.

Vi undrer os ganske vist over, at udviklingsgruppen agter at afskaffe KLM, skønt dette hovedområde i høj grad har stået sin prøve i uddannelsen. Det burde måske også vække bekymring, at udviklingsgruppen og dens medlemmer ikke giver egentlige og ordentlige begrundelser for at afskaffe KLM, og at ”nytænke” nu betyder afskaffe. Blot omhandler vores kritik slet ikke KLM.

Kritikken vedrører derimod brugen af dannelsesbegrebet. ”Dannelse bliver i udviklingsgruppens pen en flydende og tom betegner,” skrev vi. Det skyldes, at begrebet ikke defineres, og derfor ret beset slet ikke er et begreb. Det bruges således synonymt med ord som ”udvikling” og ”kompetence”, som udviklingsgruppen jo så lige så godt kunne bruge i stedet. Dannelse bliver brugt som en falsk betegner, fordi den dækker over noget andet. Den kritik forholder de tre debattører sig ikke til i deres indlæg. Tværtimod fortsætter de med at tale om ”dannelse” uden at sige, hvad de mener med det, og de bruger ordet i nye betydninger, som der ikke redegøres for. 

Det betyder derfor ingenting (og bør heller ikke kunne berolige nogen), når svaret til os er, at deres anbefalinger vil give ”den almene dannelse en meget mere central placering end i den nuværende læreruddannelse”. Umiddelbart herefter taler de om ”den almene lærerfaglige dannelse”, hvilket er afslørende: Den almene dannelse er ikke længere almen, men lærerfaglig og dermed underlagt en målretning mod professionen. Det er en ny måde at definere almen dannelse på: som lærerfaglig. Vores kritik handler netop om sådanne nye måder at bruge ord på i udviklingsgruppens tekst. 

Det ene af de to nye dannelsesfag, der foreslås som alternativer til KLM, hedder ”Lærerens professionelle autoritet og dannelse”. Her er dannelsen helt udtrykkeligt ikke almen længere, men derimod professionel. Vi står således med en dannelsestænkning, der reelt er ren uddannelsestænkning, fordi den er instrumentelt målrettet professionen. At en egentlig prioritering af almen dannelse er fraværende i forslaget, viser sig også i de tre progressionsspor, der peges på: Praktisk-pædagogisk dannelse, fagpersonlig dannelse og forsknings- og udviklingsdannelse. Dannelse betyder her ”kompetence”, som uden videre kan indsættes i stedet. Udviklingsgruppen opererer ikke med noget progressionsspor for den almene dannelse. Det er i sig selv sigende.

De tre debattører forsvarer udviklingsgruppens arbejde med henvisning til, at de har udarbejdet et forslag til et uddannelsesformål og hævder også, at ”almen dannelse indgår i det helt nye fag ”Almen didaktik og pædagogik””. Det er desværre faktuelt forkert. Der står intet om almen dannelse i beskrivelsen af dette fag, hvor ordet ”dannelse” flagrer frit et enkelt sted som del af den pædagogiske dømmekraft. Fagligt ville man forvente, at dannelsesfilosofi og dannelsesteori indgik i pædagogik, men ”det helt nye” er, at de studerende skal forholde sig til ”data, konceptpædagogik og evidens”. Her er der langt til den almene dannelse. Det hjælper heller ikke meget, at vi får et uddannelsesformål, når der intet står om almen dannelse i det heller.

Hvis udviklingsgruppen eller nogle af dens medlemmer faktisk mener, at almen dannelse bør prioriteres i en ny læreruddannelse, bør de gøre sig den ulejlighed at tænke over, hvad almen dannelse betyder – både i det hele taget og i uddannelsen. Samtidig kan de så også overveje, om læreruddannelsen og debatten ikke er bedre tjent med, at de dropper deres nysproglige sløringer af dannelsesbegrebet, sådan at vi atter ved, hvad vi taler om, når vi taler om almen dannelse. Vi giver gerne vort bud. Vi opfordrer hermed også udviklingsgruppen og dens medlemmer til at komme ud af busken og give deres.

Lene Tanggaard er rektor og professor på Kolding Designskole, cand.psych. og ph.d. Keld Skovmand er lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og cand.phil.