Skilsmisser bidrager til vantrivsel af børnene i vort samfund. Alligevel betragter man sin egen frihed som mere værd end børnenes trivsel. Fokus må ændres, hvis langvarige negative konsekvenser skal undgås.
Det er en ganske ofte forekommende opfattelse, at en skilsmisse er bedre for barnet, end hvis barnet forbliver i en familie, hvor forældrenes fjendskab over for hinanden råder. Hvis man tænker på barnets bedste, må de afgørende handlinger være enten en skilsmisse, eller at en ulykkelig parrelation kan forbedres til glæde for alle. Med henvisning til litteratur vil enkelte voldsepisoder og skænderier mellem forældrene være mere accepteret af børn end skilsmisser.
LÆS OGSÅ: Når det ikke er så yndigt at følges ad
På den anden side accepterer børnene bedre en skilsmisse, hvis konfliktniveauet er så højt, at de er vidner til ofte forekommende fysisk vold.
Der er ingen tvivl om, at skilsmisser ikke er gode for børn. Når de er blevet født kun ud fra forældrenes ønsker og behov, oplever mange børn og unge, at de ville have det bedre, hvis de ikke var blevet født. Når nogle unge udtrykker det sådan, vidner det om, at der er en stor smerte forbundet med deres liv i familien.
En skilsmisse er ikke en enkeltstående begivenhed, som overstås, ved at forældrene bare bliver separeret fra hinanden. Der bliver en langvarig, ofte kaotisk proces med ustabilitet, mange prøvelser og mange muligheder for succes og risici for fiasko.
LÆS OGSÅ: Hvad børn ved om skilsmisser
Opsplitning af familien resulterer som regel i, at børnenes udvikling bliver forstyrret på mange måder. De bliver ofte rystet i den følelse af sikkerhed og tillid, de er ved at få.
Når der opstår konflikter i barnets omgivelser, vil barnet være placeret midt i uenigheder mellem forældrene eller mellem forældrene og deres forældre, omgangskreds eller andre professionelle. Der bliver et tab af en af forældrene i det daglige liv.
Mange skilsmisser medfører uventede ændringer både med hensyn til ændret adfærd hos børnene og med hensyn til ændret samspil med de enkelte forældre hver for sig. Børnene kan være meget mere stille eller meget udadagerende, ændre deres adfærd totalt eller slavisk følge forældrenes forskellige ønsker for ikke at forstyrre en momentan fred.
Det kræver ganske meget af den ene forælder at bidrage til barnets trygge opfattelse af den anden forælder. Som et lille barn (cirka fire-fem år gammel) fortalte mig: Det er så irriterende, hele tiden at skifte stedet at bo. Barnets irritation kan netop være tegn på mangel på den stabilitet, som barnet har behov for.
Ofte udspilles der kampe, hvor børnene er tvunget til at tage stilling, hvilket er umådelig svært. De vil helst ikke foretage dette valg. For hvad vil børnene helst? De vil helst føle sikkerhed ved at opleve, at deres oprindelige familie hele tiden er i baggrunden. De kan opbygge deres liv med tilskud, når det behøves, uden at der er tale om juridiske pålæg vedrørende samvær.
Men denne følelse kommer, når man føler sig elsket for det, man er, og ikke for det, man kan gøre. Denne følelse af anerkendelse er med til at opbygge selvtillid, som mange unge udtrykker de ikke har.
De fleste skilsmisser er hos forældrene baseret på uoverensstemmelser udtrykt som tavshed, ignorance, bagtalelse og lignende manøvrer, som ikke er acceptable for børnene. Det er den slags skilsmisser, der er flest af.
En langtidsforskning om effekten på børn i skilsmissefamilier peger på, at der, hvor årsagen til skilsmisse er lavt konfliktniveau, bliver børnene mere påvirkede udtrykt med lang tids psykologisk og emotionel stress end i de familier, hvor vold var en del af årsagen til opsplitning.
Nogle vil måske sige, at de unge bliver erfarne af at være vidner til forskellige modeller, men det er ikke det, en god og tryg barndom går ud på. Det handler om at blive beriget i sin barndom, hvor trygheden i at blive elsket og plejet giver gunstige vilkår for vækst. Disse børn kan måske som voksne lettere acceptere en skilsmisse, men vil altid have en følelse af usikkerhed omkring deres relationer.
Splittelse i familien vil påvirke alle de sammenhænge, barnet kommer i: hjemme, i skolen, blandt andre og i deres aktiviteter. Den basale tillid til andre kan nemt blive knækket med langsigtede konsekvenser: i parforholdet, i børneopdragelse, i samspil på arbejdspladsen og blandt andre i samfundet.