DEBAT: Teologien drukner i tidens relativisme

Kristendommen bør stræbe efter sandheden, ikke hvad der er virksomt, skriver Sven Thorgaard, pastor emeritus

Kristendommen bør stræbe efter en sandhed, ikke hvad der er virksomt, skriver Sven Thorgaard, pastor emeritus
Kristendommen bør stræbe efter en sandhed, ikke hvad der er virksomt, skriver Sven Thorgaard, pastor emeritus. Foto: .

BISKOP KJELD HOLM havde fredag den 13. januar et spændende indlæg om kristendom og relativisme med den konklusion, at disse to begreber ikke er uforenelige. Han citerer blandt andre filosofiprofesssor Bent Schultzer for at have skrevet, at et ord som sandhed aldrig kan beyttes. Det forudsætter noget ubetvivleligt fast og sikkert, og dertil kan tænkningen aldrig nå.

LÆS OGSÅ: Biskop: Kristendom og relativisme er ikke uforenelige

Senere skriver Holm selv, at hvis kristendommens sandhed godtgøres gennem metafysisk spekulation, som alle må bøje sig for, så er det klart, at relativismen er kristendommens modsætning. Men det er for mig ikke evangelisk-luthersk kristendom.

DEN TYSKE dogmatiker Eberhard Jüngel har skrevet en artikel om værdifri sandhed. Her hedder det blandt andet, at den kristne tro, når den spørger efter det menneskelige livs bestemmelse, er interesseret i livets sandhed. Og videre, at sandhed i det bibelske sprog er det, som hjælper mennesket til bestemmelse af sin væren.

Jüngel tager udgangspunkt i Martin Heideggers sætning (i skriftet Vom Wesen der Wahrheit) om , at sandhedens væsen er frihed. Og at denne sætning fortjener teologiens opmærksomhed, fordi den minder om den nytestamentlige sætning: Sandheden vil gøre jer frie (Joh. 8, 32).

I johannnæisk sprogbrug lever tænkningen af og for sandheden. Men her gælder det også mennesket selv. I 1. Joh (3, 18) hedder det: Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden. Og fordi de er af sandhed, må de høre Jesu Kristi stemme.

I JOHANNESEVANGELIET er Jesus Kristus ikke bare vidne om sandheden, men han er sandheden (Joh. 14, 6.) Den, der indlader sig med ham, er af sandhed. Og til sandheden hører kærligheden. I 1. Joh. (3, 17) hedder det, at den, der har jordisk gods og ser sin bror lide nød og lukker sit hjerte for ham, ikke er af sandhed.

Dette, skriver Jüngel, er et afgørende udgangspunkt for Det Nye Testamentes tale om sandhed. Men nu om dage er dette ikke noget, der interesserer teologer.

Og vi kan jo tilføje, at her er teologien et spejl af tiden. For heller ikke i vores samfund er sandhed en relevant kategori. Her spørges ikke efter, hvad der er sandt, men hvad der er virksomt, effektivt og værdifuldt.

At leve ud af den kristelige sandhed er at leve i kærligheden. Sandhed og kærlighed er værdifrie (wertlos). Så vidt jeg kan se, er dette ikke metafysik, men luthersk-evangelisk kristendom.

Sven Thorgaard

pastor emeritus,

Egeskovvej 15,

Lunderskov