Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debatten om religionsfrihed halter

RELIGIONSFRIHED: Hvornår begynder det internationale samfund at stille krav til andre religioners frihed i den muslimske verden?

Op til seksårsdagen for de fly, der ramte World Trade Center og Pentagon i USA, går debatten så livligt som nogensinde om ansvar og skyld. Og jo længere vi har fået begivenheden på afstand, desto tydeligere bliver tendensen til, at den ikke-muslimske verden føler sig og villigt accepterer at være i det mindste medskyldige. Det på trods af terrorbomberne i Madrid og i London, men nok især på grund af den voldsomme taberholdning, hvormed den muslimske verden påberåber sig krænkelser af deres religion.

NÅR TEGNINGERNE af Muhammed i Jyllands-Posten blev en verdensomspændende sag, var det næppe kun muslimske kræfters interesse for at udnytte sagen, der gav den international bæredygtighed. Liberale og internationalistiske kræfter både i Danmark og hele den vestlige verden var ivrige efter i den politiske korrektheds navn at kritisere både avisen og senere den borgerlige regering med krav om at give undskyldninger og vise hensyn over for islam.

Balancepunktet mellem et rimeligt hensyn til religiøse følelser og en lige så vigtig menneskerettighed som ytringsfrihed er sjældent fikspunktet i den debat, som vi de sidste seks år har levet med. Og det er måske det alvorligste problem, hvis det skal lykkes at skabe en egentlig og frugtbar debat om religionsfrihed og ytringsfrihed som grundlag for gensidig respekt og sameksistens mellem religioner og ideologier.

Set i dette perspektiv var en resolution, som FN's Menneskeretsråd vedtog i maj i år, måske det hidtil alvorligste eksempel på, at den internationale debat mangler balance, når disse spørgsmål drøftes. Resolutionen opfordrer alle FN's medlemmer til at gøre det strafbart at fornærme islam. Læg mærke til, at her er det ikke en egyptisk ambassadør i Danmark under Muhammed-striden, der stiller krav. Det er verdenssamfundets fælles organisation, FN, der opfordrer til afskaffelse af ytringsfriheden.

DET HAR HELE sommeren undret mig, at FN's demokratiske medlemsstater ikke har reageret. Hverken ved at bekymre sig og protestere i ytringsfrihedens navn, eller ved i FN's Menneskeretsråd at rejse en sag om forbud mod andre religioner i muslimske stater, hvor sådanne forbud endda i yderste tilfælde medfører dødsstraf.

At krænke islam blot for at krænke og demonstrere ytringsfrihed er ufrugtbart, men målt med et forbud mod alle andre religioner end islam er det ikke en sag, der burde kræve FN's fordømmelse. Her bør den politiske korrekthed dog vist revidere sit moralske øjemål.

Jens Ravn-Olesen,

tidligere politisk redaktør på Kristeligt Dagblad,

Grønnevej 154,

Virum