En kommende udstilling på Museum Vestsjælland bliver beskyldt for at gøre vold på historien i et politisk korrekt ærinde. Udstillingen handler om Dansk Vestindien i anledningen af 100-året for salget af øerne.
Blandt de genstande, der bliver vist frem, er dukker af afrikanske slavebørn og sparebøsser med karikerede racistiske træk som for eksempel store læber. Men disse dukker og sparebøsser bliver ikke en del af den permanente udstilling. De får i stedet plads i et særskilt rum, hvor gæsterne kan reflektere over fortidens racesyn.
Museet vil ikke reproducere stereotype fremstillinger, lyder begrundelsen. Den køber kulturordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendsen ikke. Han siger til Berlingske:
”Jeg kan se, politikerne mener, museet skal have penge fra staten, og derfor har de en forpligtelse til at lave en ordentlig formidling og sætte genstandene ind i sammenhængen i stedet for at gemme dem i et separat rum. Det er et tåbeligt hensyn. Folk er ikke så sarte, og hvis det befordrer racisme, vil det så sige, man ikke kan udstille et vikingesværd, fordi det opfordrer til drab og vold. Gud fader i skuret.”
Helle Stenum er ekstern lektor på Roskilde Universitet, hvor hun blandt andet forsker i migration og etniske minoriteter. Hun har fulgt debatten, og er uenig i kritikken af Museum Vestsjælland.
”Jeg har ærligt talt svært ved at forstå, hvad kritikken går ud på. Museet censurerer ikke noget, men vælger jo bare at placere nogle genstande med problematiske fremstillinger af sorte mennesker i et særskilt rum, hvor gæsterne kan forholde sig til den del af historien,” siger hun.
Kritikken går på, at det ikke er en beslutning truffet af hensyn til formidlingen, men fordi man ikke vil reproducere racistiske fremstillinger. Tror du ikke, at gæsterne selv kan gennemskue, at disse fremstillinger er forældede stereotyper, selvom de skulle være en del af den store udstilling?
”Jeg køber ikke præmissen om, at beslutningen ikke er taget af hensyn til formidlingen. Der er jo mere end én måde at formidle en udstilling på for et museum. Det er selvfølgelig en fuldstændig legitim beslutning, at man ikke vil reproducere racistiske stereotyper. Det er ikke censur af fortiden. Det lyder mere som censur, når Alex Ahrendsen taler om, at museet skal formidle på en særlig måde, fordi det får statsstøtte.”
Der har i de senere år været flere lignende debatter om mere eller mindre skjult racisme i reproduktionen af Danmarks tidligere historie som kolonimagt og slavenation. I 2015 blev Djurs Sommerland beskyldt for racisme på grund af forlystelserne Hottentot Karrusellen og Kannibal Gryderne.
Samme år var der debat om fortidens racestereotyper på vores madvarer. For eksempel den afrikanske kvinde på Cirkel Kaffes produkter og de sorte ansigter i Haribos Skipper Mix.
Ifølge Helle Stenum er debatterne udtryk for, at vi i stigende grad er blevet bevidste om vores fortid som kolonimagt.
”En del af årsagen er, at vi nu rammer 100-året for salget af øerne. Det skaber selvfølgelig en medieinteresse. Men jeg tror og håber også, at det handler om, at vi er blevet klogere og mere bevidste om nogle ting. For eksempel at vi ikke skal blive ved med at kalde mennesker nogle ord, de bliver stødt over, og fremstille dem på en måde, der er krænkende,” siger hun.
Men er det ikke problematisk, at man ændrer historien for ikke at støde. Som da Statens Museum for Kunst (SMK) sidste år fjernede ordene ”neger” og ”hottentot” fra titler og beskrivelser af kunstværker?
”Det synes jeg ikke. De ændrede nogle titler og beskrivelser, som museer syntes var okay at bruge i 1930’erne, men som selvfølgelig ikke er acceptable i dag. Det var deres egne beskrivelser, de ændrede. Det kan jeg ikke se et problem i.”
Folk frygter, at vi nærmer os svenske tilstande og henviser til, at Pippi Langstrømpe-bøgerne blev redigeret for nogle år siden, blandt andet for at få fjernet ord som ”negerkonge”. Er det en velbegrundet frygt?
”Uanset hvilken etnicitet man har, må man tage stilling til, hvad man vil udsætte sine børn for. Hvis mine børn skal læse Pippi Langstrømpe, vil jeg da foretrække ordet ”sydhavskonge” frem for ”negerkonge”. Jeg synes, det er fint, at de har lavet den ændring. Og derudover var Astrid Lindgrens datter enig og sagde, at moderen selvfølgelig havde brugt et andet ord, hvis hun havde skrevet den i dag.”8