Findes der efter din opfattelse racisme i Danmark?
”Ja. Når en racismedømt person som Rasmus Paludan næsten er i stand til at blive valgt ind i Folketinget, så kan man simpelthen ikke argumentere imod, at der findes en eller anden form for racisme i landet.”
Hvordan kommer racismen til udtryk?
”Racisme i Danmark optræder for mig at se mest imellem de enkelte mennesker og i den måde, vi taler til hinanden på. Jeg har selv oplevet racismen eksempelvis i nattelivet, hvor jeg er blevet afvist ved døren, fordi man har ’opnået kvoten’ af indvandrere. Jeg har da også oplevet fulde mennesker på gaden, der har råbt terrorist eller perker efter mig.”
Er racismen systemisk?
”Nej, det mener jeg ikke. Jeg har som sagt oplevet en form for hverdagsracisme, men i mit møde med offentlige instanser og institutioner, har jeg ikke oplevet det, og jeg har aldrig haft nogen former for ubehagelige oplevelser med politiet. Som jeg ser det, findes der racisme på det individuelle plan, men på det institutionelle plan mangler jeg stadig at se beviserne, for det er en meget hård anklage.
Så kan man selvfølgelig påpege, at man med et udenlandsk efternavn kan have sværere ved at blive kaldt til jobsamtale, men det ser jeg ikke som systemisk racisme. Der kan være et problem med den enkelte arbejdsgiver, men det har ikke noget at gøre med det danske samfunds strukturer. Jeg synes, at alle har en fair chance i Danmark.”
Kan racisme gå begge veje?
”Etniske danskere kan selvfølgelig også være udsat for racisme, men der må man spørge sig selv, om det virkelig er et problem, der er værd at bruge tid på. Jeg synes, at man fjerner fokus fra de reelle racismeproblemer, hvis man også skal fokusere på, at minoriteterne kan sparke opad. Men det er også en vigtig pointe, at der findes sindssygt meget racisme minoriteterne imellem. Jeg har arbejdet i et ghetto-område, hvor jeg blandt andet oplevede en afghansk kvinde, der boede på femte etage, som ikke turde forlade sit hjem, fordi hendes naboer var arabere, der chikanerede hende. Fremmedhad eksisterer overalt, og det kommer især til udtryk, når mange med forskellig baggrund bliver blandet sammen i et land, som det er sket i Danmark.”
Kan man som hvid sætte sig ind i de problematikker, man som etnisk minoritet står over for?
”Jeg har haft den samme etnisk danske bedste ven, siden jeg var 11 år, og at påstå, at han ikke skulle kunne sætte sig i mit sted, det giver ikke mening. At sige, at etniske danskere ikke kan sætte sig ind i minoriteternes problemer, er ligesom at sige, at de ingen empati har. Man er jo ikke dum, bare fordi man er hvid. Men det er nok alligevel noget om snakken. Jeg vil som mand jo heller aldrig 100 procent kunne sætte mig ind i, hvilke problemer man kan opleve som kvinde. Men langt hen ad vejen så kan man sagtens. Det er jo ikke fordi, at hvide er fra Venus, og sorte er fra Mars.”
Er der brug for en revidering af monumenter og vejnavne i det offentlige rum?
”Det er et spørgsmål, som er svært at have en principiel holdning til, for det handler om, hvad de enkelte monumenter og vejnavne symboliserer. Derfor synes jeg, at man skal vurdere, hvorfor monumenterne oprindeligt er blevet sat op.
Hvis det handler om statuer af eksempelvis Adolf Hitler eller Saddam Hussein, der allerede i deres samtid blev set ned på af befolkningen, og hvor man også dengang var enige om, at de var nogle idioter, så synes jeg, at det er fint at tage deres statuer ned.
Men med en person som for eksempel Christoffer Columbus, så bliver det mere grynet.
Jeg synes ikke, at man skal vælte monumenter og ændre vejnavne, hvis de personer, som det handler om, ikke har gjort noget forkert efter deres samtids normer.
Så bliver det til en fremtidsdom, og der er jo en grund til, at man ikke laver love med tilbagevirkende kraft.”
Er det problematisk, at racedebatten i Danmark er opstået på baggrund af amerikanske forhold og begivenheder?
”Nej, det synes jeg ikke. Vores debatter opstår jo ofte på baggrund af udviklinger i USA. Vi er nærmest ved at indføre en samtykkelov på grund af MeToo-bevægelsen, som også opstod i USA, og det har jeg intet problem med.
Det er fint, når der på baggrund af amerikanske tilstande opstår en debat herhjemme om, hvorvidt politiet er strukturelt racistisk. Og ligeledes er det fint, når det viser sig, at det er politiet nok ikke.
Med det sagt, skal man selvfølgelig også gøre det proportionelt, for det kan helt klart blive blæst ud af proportioner. En person som Black Lives Matter Denmark-forkvinden, Bwalya Sørensen, har taget den alt for langt. Hun opfører sig jo nærmest, som om hun kæmper for de sortes rettigheder i USA. Men så længe debatten holder sig inden for en dansk kontekst, som jeg synes, den har gjort det meste af tiden, så ser jeg intet problem ved, at vi ser ud over vores egen lille andedam, når der er behov for det.”