Findes der efter din opfattelse racisme i Danmark?
”Ja, uden tvivl. Og længere er den ikke.”
Hvordan kommer racismen til udtryk?
”Racismen i Danmark kan komme til udtryk på mange måder. Jeg kan ikke lide udtrykket ’hyggeracisme’, for det underminerer racismens alvor og får det til at virke, som om det er en sjov lille ting, vi altid har haft, som egentlig er okay at holde fast i. Men man skal heller ikke overdrive, hvor fremtrædende racismen er i Danmark. Vi er temmelig langt sammenlignet med andre lande omkring os. Men vi er ikke i mål.”
Er racismen systemisk?
”Man kan ikke sige, at racismen i Danmark er systemisk i den forstand, at særlige love opretholder racisme, eller at der findes regler, som kun gælder for en specifik race. Og det at blande ghettopakken og udlændingepolitikken ind i racismedebatten viser, at man politiserer emnet på baggrund af egne interesser. Dog kan der godt være tale om en form for indirekte systemisk racisme, ved at folk i visse positioner har deres egne fordomme, som de agerer ud fra og dermed diskriminerer. Det kan vi eksempelvis se i forhold til jobsøgningen, og det er et problem, som skal vi have løst.”
Kan racisme gå begge veje?
”Racisme er racisme, ligegyldigt hvem afsenderen er. At sige, at minoriteter ikke kan udtale sig racistisk, og at det ikke er et problem, er enormt ærgerligt. Vi burde bekæmpe alle former for racisme, uanset hvem afsenderen er. Mit råd er at parkere identitetspolitiken, så vi kan løse problemerne i fællesskab.”
Kan man som hvid sætte sig ind i de problematikker, man som etnisk minoritet står over for?
”Jeg oplevede for lidt siden, at en person under en debat forsøgte at lukke ned for modparten ved at sige, at personen ikke kunne forstå noget, fordi han var hvid og dermed privilegeret. Det er udtryk for en latterlig form for identitetspolitik, som vi skal passe på med. Det er en decideret kortslutning og løser intet. En mørk person, som er vokset op i Rungsted, har jo også svært ved at sætte sig 100 procent ind i, hvordan en person i Mjølnerparken har det, og hvilke fordomme og diskrimination den person har oplevet.
Det handler ikke altid kun om hudfarve. Miljø, kultur, hvor man er vokset op, og hvilket dannelsesgrundlag man har, spiller også ind her. Alle kan være ’privilegeret’ og heldigvis for det. Men alle skal kunne deltage i debatten – uanset hudfarve.”
Er der brug for en revidering af monumenter og vejnavne i det offentlige rum?
”Nej, hvis vi begynder at fjerne vores historie, så kan vi ikke lære af den. Længere er den ikke. Vi bliver nødt til at tage ved lære af vores historie og de fejltagelser, der er begået. Det er fundamentet, som alt bygger på, og hvis vi fjerner fundamentet, så begynder vi at vakle.
Der er meget stor forskel på det at rydde vores historie og det at forholde sig kritisk til den. Hvis en statue af en tidligere slaveejer bliver fjernet, og en 9. klasse går forbi stedet, hvor den stod, så kommer de aldrig til at tale om det og reflektere over det. Men hvis den står der, så kan klasselæreren pege på statuen og forklare eleverne om historiens nuancer og fortidens fejl. Det er en læring, som vi går glip af, hvis man fjerner statuerne.”
Er det problematisk, at racedebatten i Danmark er opstået på baggrund af amerikanske forhold og begivenheder?
”Jeg synes ikke, det er problematisk, at vi tager debatten om racisme i Danmark på grund af noget, der er sket i USA. Men jeg synes, det er skørt, når man forsøger at amerikanisere den danske racismedebat. Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk er lidt i tvivl om, hvad det er, vi har gang i nu. I starten kunne jeg godt se, at det handlede om at sætte fokus på racisme og diskrimination. Men nu er vi næsten nået et punkt, hvor folk sammenligner dansk og amerikansk politi og siger, at det danske politi er strukturelt racistisk. Det ødelægger debatten og fjerner fokus fra de reelle problematikker, som vi burde forholde os til. Debatten har taget en identitetspolitisk drejning, som den aldrig burde have taget.”