Prøv avisen
Valg i Tyskland

Debattør: Tyskerne befinder sig stadig i Adolf Hitlers greb

Journalisten og forfatteren Henryk Broder, som er blandt Tysklands mest markante intellektuelle, er ikke tilhænger af kansler Merkels flygtningepolitik, men insisterede alligevel på at parodiere det ikoniske Merkel-håndtegn, som er blevet synonymt med Merkels stoiske ro og ”keine Experimente”-stil, under interviewet på restauranten Ali Baba, en af Vestberlins ældste pasta-restauranter. Foto: Tobias Stern Johansen

Med flygtningestrømmen fik tyskerne endelig forløsning for den skyld, de har båret på siden krigen. Det mener den tysk-jødiske forfatter Henryk Broder, der ser en trussel i den politiske korrekthed: Hver gang tyskerne forsøger at være gode, bliver de farlige

Henryk Broder beder udtrykkeligt om en lille portion spaghetti bolognese, da tjeneren på Ali Baba, en af Vestberlins ældste pasta- restauranter, tager vores bestilling.

”Det er ikke, fordi jeg ikke kan spise mere,” siger den 71-årige tætbyggede tysk-jødiske publicist og forfatter.

”Men jeg forsøger at passe på vægten og holde mig sund. Jeg vil gerne leve længe nok til at se Europas undergang,” siger han og forsikrer – da journalisten ler lidt nervøst – at han skam mener det alvorligt.

Henryk Broder er kendt i Tyskland som en polemisk debattør og islamkritiker, og hans bøger, herunder ”Hurra, vi kapitulerer! Om lysten til at overgive sig” om Tyskland og Vestens manglende lyst til at forsvare sine værdier over for sharia og muslimske dogmer, har ofte vakt debat. I avisen Süddeutsche Zeitung er han blevet kaldt for ”hadprædikant” og er blevet sammenlignet med en ”terrorist, der antænder en bombe”. Andre har taget ham i forsvar, og det politiske magasin Cicero placerer ham på en 14. plads over ”De 500 vigtigste intellektuelle” i Tyskland.

Selv betegner han sig som en kulturpessimist, hvis mål er at give ”fascisterne på venstrefløjen lidt maveproblemer”. Det er kun blevet vigtigere, efter at den kristeligt demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, i 2015 åbnede grænsen, ifølge Broder en ”katastrofal” beslutning, som polariserede det tyske samfund og var medvirkende til, at landet tog imod godt en million asylansøgere. Når ”flygtningekanslerens” parti CDU alligevel står til en stor sejr ved valget på søndag, skyldes det nazismens greb om den tyske folkesjæl, mener Henryk Broder.

”Tyskerne befinder sig stadig i Adolf Hitlers greb. Det er et mentalt problem, der gives videre fra generation til generation og sidder så dybt, at det virkelig er en sag for doktor Freud. Tyskerne blev ikke straffet efter krigen, og det ved de godt. Dresden tog forfærdelig skade, og det samme gjorde byer som Köln og Hamburg, men den straf, tyskerne gennemlevede, var intet at sammenligne med den straf, de påførte jøder, russere og polakker. Så de har ventet som små børn, der ved, at de har gjort noget galt. Og langt om længe kom straffen: flygtninge- og migrantstrømmen. Det gav tyskerne anledning til at komme af med deres skyld. De har gjort, hvad deres forældre og bedsteforældre glemte at gøre, nemlig at udøve modstand, forsinket modstand,” siger han og henviser blandt andet til den store velkommen-kultur, der ifølge en analyse fra tænketanken Bertelsmann Stiftung har vist sig ”overraskende robust”.

”Man kan kalde det en slags befolkningsudveksling. Tyskerne skilte sig af med sine 600.000 jøder og byder nu millioner af muslimer velkommen,” siger Henryk Broder, hvis polske forældre overlevede nazisternes kz- lejre.

Henryk Broder mener, at det er et markant mere ængsteligt Tyskland, der på søndag går til forbundsdagsvalg, end tilfældet var ved valget for fire år siden.

”Hver gang jeg taler med almindelige mennesker, hører jeg den samme sætning: ’Det bliver aldrig igen, som det var’. Der er en dyb fornemmelse af, at noget er forandret. Kriminaliteten stiger, volden stiger, og venstreorienterede akademikere bliver ved med at fortælle os, at der ingen sammenhæng er til migranterne. Men det modsiger totalt folks erfaring, og man kan ikke blive ved med at snyde folket,” siger han og tilføjer, at der findes velintegrerede muslimer, for eksempel i den del af Vestberlin, hvor han selv bor.

”Men tag til Neukölln (multikulturel bydel, red.) og se, hvordan unge indvandrere angriber bøsseklubber. Det rører man ikke ved, for så er man fremmedfjendtlig. Tyske virksomheder begynder at fjerne korset fra pakker for græsk ost, man diskuterer, om der skal muslimske bederum på uddannelserne, kaldes til bøn fra minareter. Der er masser af eksempler på, at man vil tage hensyn til mindretal. Det bliver ved, indtil tyskerne siger, ’det er nok’. Men det vil formentlig ikke ske, for tyskerne søger befrielse, de vil af med alt, der er tysk, og de vil lykkes med det,” siger han.

Men stigende vold mod muslimer i Tyskland er vel også en del af billedet?

”Jo, men det er stadig minimalt i forhold til, hvad der er sket med de jødiske samfund de seneste 20 år i takt med den muslimske indvandring. Jeg føler mig ikke selv truet. Men der er politivogne foran synagoger overalt i Europa, det er der ikke ved moskéerne. Du finder heller ikke ret mange polske jøder eller danske kristne, som begår terrorangreb.”

Men forskere siger, at en tilfredsstillende andel af de nye flygtninge og indvandrere allerede er i job og følger samme mønster som dem, der kom til landet for 20-30 år siden, hvoraf langt størstedelen efter en årrække fik job. Så går det nu også så dårligt?

”Man kan ikke sammenligne. De tidligere bølger kom fra Rusland og Jugoslavien. Arabisk kultur er en helt anden kultur. En fantastisk kultur med god mad og venlige folk. Men hvorfor importerer de altid medicin og henter ingeniører fra Europa? Det er svært nok at synkronisere europæisk kultur, det er EU’s store problem.

Jeg kan langt bedre lide græsk end dansk kultur, man kan sidde ved havnen og nippe til sin kaffe frem for at skulle plages af en protestantisk arbejdsmoral. Men man ser også resultatet. Det danske samfund blomstrer, det græske gør ikke, og det samme er tilfældet i de arabiske lande,” siger han.

Det politiske establishment lider samtidig af en ”tilstand af benægtelse” og ser kun trusler i opkomsten af det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD), som ifølge de seneste målinger står til 10-12 procent af stemmerne ved valget, mener Henryk Broder.

Han glæder sig over, at partiet dermed kan blive Tysklands tredjestørste parti – også selvom det er befolket af ”tosser”. Senest har partiets spidskandidat, Alexander Gauland, for eksempel vakt harme ved at rose værnemagten, den tyske hær under nazismen.

”AfD generer resten af den politiske forretning, og det er absolut nødvendigt,” siger han og tilføjer, at han selv stemte på Merkel indtil hendes beslutning om at åbne grænsen.

De Grønnes ene spidskandidat Katrin Göring-Eckardt opfordrede for to uger siden i en tale i Forbundsdagen til at stå sammen mod AfD, påpeger Broder.

”Hvad skal det betyde? Man skal ikke stå sammen i et parlament, man skal strides og være uenige. Politikerne er så glade for, at Gud endelig har sendt dem en fælles fjende. Det handler ikke længere alene om at bekæmpe højreekstremisme, men hele højrefløjen, og hvis man – som jeg – ikke er enig med den politiske forretning, er man højredrejet. Politikerne forsøger at være gode, og hver gang tyskerne forsøger at være gode, bliver de farlige,” siger han og tilføjer, at en parade for bøsser og lesbiske i Berlin for nylig havde titlen ”Gemeinsam gegen Rechts” (Sammen mod højrefløjen).

Efter valget vil Tyskland formentlig ende med endnu en koalition mellem de to store partier – Merkels CDU og det socialdemokratiske SPD, som de seneste fire år har ”paralyseret offentligheden”, mener han.

”Der er ingen diskussion længere, og der er ingen reel opposition i Forbundsdagen.”

Hvad gør den modstand mod alle politiske holdninger til højre for Merkels kristelige demokrater, som du mener at spore, ved det tyske demokrati?

”Måske må vi på sigt sige farvel til den type demokrati, vi kender, og goddag til en, der var fremherskende i DDR. De havde også et parlament og partier, formelt set var det et demokrati, men i praksis var magten samlet, og der var ikke længere nogen opposition eller nogen til at forstyrre den offentlige orden. Et demokrati, der tager sig af os borgere, og hvor folk som mig skal flytte ind på plejehjem og kun tænke på at blive plejet,” siger Broder.

Han stemte selv på AfD ved EU-parlamentsvalget i 2014 – i mangel af bedre – men vil ikke stemme på partiet igen og mener ikke, det er regeringsegnet.

”Jeg finder partiet æstetisk ubærligt, men vil altid forsvare deres ret til at sprede deres meninger,” siger han og påpeger, at deres valgplakater bliver revet i stykker, og vinduer smadret på steder, som udlejer lokaler til partiet.

”Hvem er de venstreorienterede gangstere, som tror, de skal bestemme, hvem der kan engagere sig politisk? Både de og alle de andre partier skyder sig selv i foden, når de forsøger at lukke partiet ude. De har endnu ikke forstået, at enhver skandale omkring AfD kun hjælper AfD. Partiet ved præcis, hvordan de skal piske en stemning op, og de gør det godt,” siger han.

Tyskerne befinder sig stadig i Adolf Hitlers greb. Det er et mentalt problem, der gives videre fra generation til generation og sidder så dybt, at det virkelig er en sag for doktor Freud

Henryk Broder