Prøv avisen

Deleordninger er ofte en god løsning

DET ER EN UDBREDT misforståelse, at mange delebørn ikke kan tåle at flytte frem og tilbage. Men det er tilbagevist på mange måder, skriver Claes Ludvigsen. Foto: Mads Jensen

Børn tager ikke skade af at flytte frem og tilbage, skriver Claes Ludvigsen, landsformand i Foreningen Far

I EN KRONIK i Kristeligt Dagblad den 24. marts lægger John Aasted Halse op til, at deleordninger efter en skilsmisse laves for forældrenes skyld, og ikke for børnenes.

Det er nok sådan, at skilsmisser kun sjældent sker på grund af børnene eller af hensyn til børnene. Men når de sker, er deleordninger, hvor børnene ser begge forældre lige meget, ofte den bedste løsning.

Det skyldes, at familiemønstret har ændret sig. Det er nu almindeligt, at børnenes fædre deltager meget i omsorgen for og opdragelsen af børnene.

Reelt kan man tale om, at børnene har fået to primære omsorgsgivere, hvor de før kun havde en.

Socialforskningsinstituttet og Center for Ligestillingsforskning udgav i 2003 rapporten "Hvad kvinder og mænd bruger tiden til – om tidsmæssig ligestilling i danske familier" skrevet af to kvindelige forskere. Den giver et nuanceret billede:

"60 procent af mændene og 74 procent af kvinderne er aktive med omsorg inden for familien på en gennemsnitsdag," hedder det for eksempel på side 48.

Det fremgår af side 57 i rapporten, at for omtrent en tredjedel af parrene i undersøgelsen er mandens andel af den samlede omsorg for børnene mere end 50 procent.

Det barn, der i kernefamilien har oplevet, at både mor og far var aktive med børnepasning og husholdningsaktiviteter, kan tage skade, hvis de to primære omsorgsgivere efter en skilsmisse pludselig bliver til kun en primær omsorgsgiver.

Et andet forskningsresultat, der kan forklare, at der bliver flere deleordninger for børn, hvis forældre er skilt, stammer fra "Samvær og børns trivsel" udsendt af Socialforskningsinstituttet i 2004. I den store tabel 2 til denne publikation ses det, at børn og forældre med deleordninger eller lignende udtrykker større tilfredshed end børn og forældre med andre samværsordninger.

Også udenlandske undersøgelser tyder på, at deleordninger kan være godt for børn. I "Journal of Family Psychology" 2002, konkluderer Bauserman, på baggrund af 33 forskellige undersøgelser, at børn med deleordninger klarer sig lige så godt som børn fra intakte familier.

DET ER EN UDBREDT misforståelse, at mange delebørn ikke kan tåle at flytte frem og tilbage. Men det er tilbagevist på mange måder. Børn i vore dage flytter ofte rundt uden at tage skade af det. De bor måske på skift mellem et sommer- eller kolonihavehus og en lejlighed, eller de tager måske ofte på tur til bedsteforældre, skovbørnehave eller campingpladser. På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er Ida Wentzel Winther nået frem til, at cirkusbørn ikke tager skade af at rejse rundt. Det er den stabile kontakt til voksne, der tæller.

I Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre oplever vi ved rådgivningen, at der er mange grunde til at ønske en deleordning. Den hyppigste grund er, at man vil bevare barnets tilknytning til begge forældre. Ofte er det ikke noget nyt for barnet at være sammen med kun en af forældrene i nogle dage. Sådan har det også været før bruddet i parforholdet på grund af de voksnes forskellige arbejdstider, fritidsaktiviteter og gøremål i det senmoderne samfund.

Claes Ludvigsen

gymnasielærer og landsformand i Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,

Åvej 44, Rønne