Prøv avisen
Debat

Der står ingen Gud bag sommerfuglenes skønhed

Tag Ole Jensens eksempel med dagsommerfugle. Der er, som han skriver, hundredtusinder af skønne sommerfugle. Hvorfor denne overflod af pragt, spørger han. Det forklares ved evolution - variation og selektion, for eksempel tiltrækning af partnere eller afskrækkelse af fjender, skriver Søren Nørby. Foto: Eduardo Barraza/Demotix/Corbis

Jeg har haft den glæde at have arbejdet et langt liv inden for genetik, og jeg er igennem min indsigt i naturen kommet til den konklusion, at alle nødvendige forklaringer skal søges i naturen, skriver Søren Nørby, universitetslektor emeritus, cand.med. & lic.scient

Med sin refleksion i Kristeligt Dagblad den 31. juli viser dr.theol. Ole Jensen, at han fortsat er uvidende om, eller ikke har forstået, den reelle baggrund for naturens mangfoldighed.

Det er ellers over 150 år siden, at den britiske naturforsker Charles Darwin i værket ”Arternes oprindelse” introducerede udviklingslæren og dermed åbnede for forståelsen af, at naturens mangfoldighed, for så vidt angår Jordens levende væsener, skyldes biologisk evolution.

Denne proces har to hovedkomponenter: en primær arveligt betinget variation af organismers egenskaber og en sekundær sortering, selektion, blandt organismerne, derved at de der er bedst tilpasset det aktuelle miljø, er dem der har størst chance for at formere sig.

Evolutionen er siden Darwin (med udviklingen af videnskaberne genetik og molekylærbiologi) blevet et af naturvidenskabernes bedst dokumenterede områder. Et forsøg på at forstå og forklare biologisk variation, som ikke medinddrager evolution, kan ikke tages alvorligt.

Tag Ole Jensens eksempel med dagsommerfugle. Der er, som han skriver, hundredtusinder af skønne sommerfugle. Hvorfor denne overflod af pragt, spørger han. Det forklares ved evolution - variation og selektion, for eksempel tiltrækning af partnere eller afskrækkelse af fjender.

Én ting er sikkert: Sommerfuglenes variation skyldes ikke, at vi skal have noget smukt at se på. De har været på Jorden millioner af år før mennesket opstod og udbredte sig på kloden. Husk også lige på, at de første to milliarder år (2.000.000.000 år) i Jordens historie var uden flercellede dyr og planter, og dermed uden speciel farvepragt og vellyd.

I forbindelse med sommerfuglene filosoferer Ole Jensen over, hvor dødkedelige sommerfuglene ville have været, hvis vi mennesker skulle have lavet dem - ”tre-fem modeller”, forestiller han sig. Dér synes jeg nu han undervurderer vores fantasi. Tænk for eksempel på de mange, meget forskellige hunderacer, det er lykkedes at fremavle ved at anvende evolutionsprincippet om udvælgelse på baggrund af genetisk variation. Og af rent menneskeskabte ting som køretøjer og redskaber må man dog også sige, at det er blevet til en righoldig variation.

Ved ikke at inddrage evolutionen i sine livsforklaringer tvinges Ole Jensen ud i en primitiv form for logik: Det, der findes, er enten opfundet og skabt af mennesker, eller det er givet, det vil sige frembragt og skænket af en overnaturlig Skaber. Den trinvise tilblivelse har ikke hjemme i Ole Jensens univers, og det til trods for, at det er et biologisk fænomen, der dagligt kan iagttages, når et individ udvikles.

Om livet og døden skriver Ole Jensen blandt andet, at ”man skal være født for at kunne dø”. Fostre, embryoner og nybefrugtede æg kan også dø. Vi er alle udviklet fra en enkelt celle gennem en glidende udvikling med dannelse af forskellige væv og organer, ligesom vores art er blevet til gennem en lang udvikling, som ofte beskrevet i de senere år.

Vi kan godt blive enige om, at universet er svimlende med dets milliarder af galakser, ja sågar galaksehobe, som vi har fået kendskab til gennem de af mennesker tilvirkede og anbragte rumteleskoper.

Vi kan samtidig konstatere, at den blå planet Jorden ikke ligefrem indtager nogen specielt central plads i dette univers, og vi kan med god grund formode, at liv forekommer mange steder i universet som et naturligt resultat af en kemisk udvikling under passende klimatiske omstændigheder.

Jeg har haft den glæde at have arbejdet et langt liv inden for genetik, og jeg er igennem min indsigt i naturen kommet til den konklusion, at alle nødvendige forklaringer skal søges i naturen. Også forklaringerne på det, vi endnu ikke kan forklare.

At indføre en guddom som forklaring på noget som helst giver ikke god mening. Og der er da heller ikke, i alt det jeg kender til, nogen som helst evidens for, at der virkelig findes bare en enkelt gud, selv om det globalt set i menneskers forestillinger vrimler med dem. Derfor er jeg ateist.

Ole Jensen kalder ateisme en forfærdelig fattig tro. Vore nordiske forfædre ville sikkert også mene, at det er forfærdelig fattigt at beskrive torden og lynild som elektriske udladninger mellem skyerne, men der er nu langt bedre evidens for den forklaring end den med Thor og hans gedebukke.

Søren Nørby, universitetslektor emeritus, cand.med. & lic.scient. (genetik) Rolighedsvej 6, 4. sal th.Frederiksberg C

Rettet den 5. oktober 2015 kl. 13.07: Underrubrikken i denne artikel er ændret, da ordlyden var strammet og ikke havde belæg i artiklens tekst. Kristeligt Dagblad beklager.