Det er demokratisk hjerteblod, der er på spil i den vigtige debat om stemmeret for mennesker, der er under økonomisk værgemål, som Kristeligt Dagblad lægger spalter til.
LÆS OGSÅ: Stemmeret skal man ikke beskyttes imod
Gennem tiden har vi udfordret begrænsningen af stemmeretten. Vi anerkender i dag, at stemmeretten er universel og ikke for eksempel skal forbeholdes mænd eller personer, der ikke har modtaget sociale ydelser.
Men man kan stadig miste sin stemmeret, hvis man kommer under økonomisk værgemål. Det har Institut for Menneskerettigheder anbefalet, at man gør op med. Det forekommer da også absurd, at når samfundet kan fratage en statsborger grundlæggende rettigheder, har vedkommende ikke en gang mulighed for at gå i valglokalet og stemme på en person, som har et andet synspunkt.
LÆS OGSÅ: Danske regler om værgemål og stemmeret er gode nok
Forhenværende dommer Peter Garde har senest i Kristeligt Dagblad den 20. april argumenteret for, at reglerne er fine, som de er. Et af argumenterne er, at en ændring vil kræve, at man ændrer Grundloven. Det synspunkt diskuteres også i Institut for Menneskerettigheders rapport, men det ved Peter Garde ikke, for han har ikke læst den, skriver han. Den er ellers frit tilgængelig på instituttets hjemmeside jeg kan henvise Garde og andre interesserede til side 63-64. Garde anfører sit ukendskab som et lille forbehold, når han beskylder rapporten for at være dårlig jura. Peter Garde må selvfølgelig selv prioritere sin tid, men desværre er det ikke enestående, at diskussionen af rettigheder for nogle af samfundets svageste på denne måde afvises med, at det er kompliceret uden at man ulejliger sig med at undersøge sagen nærmere.
Aktuelt er det værd at undersøge, om man skal fortolke Grundlovens bestemmelse i forhold til umyndige som noget, der nødvendigvis skal omfatte personer, der alene er frataget deres retlige handleevne i forhold til deres økonomi. At fratage smågrupper stemmeretten kan på ingen måde forklares som et forsvar for samfundet eller demokratiet. Det giver ingen mening, at man som Garde taler om, at man ikke skal kunne være med til at råde over hele det danske samfund, når man er frataget retten til at råde over sit eget. Disse menneskers stemmeret truer ikke samfundet, men fratagelsen udfordrer vores grundlæggende demokratiske principper.
Adskillige ordførere har erklæret sig villige til at se på problemet. Jeg forudsiger, at de vil støde på modstand i det juridiske embedsapparat, som vil finde det kompliceret at ændre reglerne. I så fald vil det ikke kun kræve gode hensigter, men reel politisk vilje og mod at skabe lige rettigheder. Det glæder jeg mig til at se.