Prøv avisen

Demokrati er kampen om magten uden krig

Der er al for megen sladder og fifleri på Christiansborg, men det er ikke noget nyt, mener debattør Jes Fabricius Møller Foto: Søren Bidstrup/

Også på D.G. Mondrads tid var den politiske tone præget af stivnakket og hårdmundethed, så politikerleden er ikke noget nyt. Men politikerne bevarer deres integritet

Dette debatindlæg er skrevet af Jes Fabricius Møller, historiker, Roskilde

DANSKE POLITIKERE beskæftiger sig mere med fiflerier, sladder og indbyrdes kævl og splid end med politik. Sådan omtrent kan vel tidens politikerlede samles op.

Den er udbredt, politikerleden, selv blandt politikere. Fremtrædende medlemmer af Folketinget skriver på deres facebookprofiler om, hvordan de er trætte af, at deres kollegaer på tinge går mere op i form end i substans.

Bogen Den hemmelige socialdemokrat er den aktuelle årsag til debatten om den politiske kultur på Slotsholmen. Bogen er i sig selv et besynderligt bedrag, der kolporterer sladder under fiktionens dække. Jeg agter i hvert fald ikke at læse den, så længe forfatteren insisterer på at være anonym.

Hvorom alting er, rummer mange af historierne antagelig en god del sandhed. Det må man bare ikke undre sig over. Faktisk undrer det mig, at folk undrer sig over, at politikere er magtbegærlige, sladdervorne og stridslystne. Hvad havde I ventet?

LÆS OGSÅ: Så gå dog selv ind i politik

Sådan har det altid været. D.G. Monrad, der tilbragte et helt liv i politik, sagde i 1886 i et markant anfald af politisk selverkendelse fra Folketingets talerstol: Jeg kan ikke nægte, at det gør indtryk på mig, at vi alle sammen, både Højre og Venstre og de, der ligger midt imellem, er nogle stivsindede, stivnakkede, hårdhudede, hårdmundede og umedgørlige mennesker.

Politikere er med andre ord almindelige mennesker. Nogle er unægtelig dårligere opdraget end andre, men som helhed har vi de politikere, vi har fortjent. Det er hele idéen med demokratiet, at vi vælger repræsentanter af vor midte til at føre politikken på Slotsholmen.

En større andel af politikere end befolkningen som helhed har en højere uddannelse, men det bliver man jo som bekendt ikke noget bedre menneske af.

Demokrati er en ordnet måde at slås om magten. I et velfungerende demokrati foregår politiske magtkampe uden blodsudgydelser. Det er et umisteligt gode ved den demokratiske styreform. Ordet erstatter sværdet, men det betyder ikke, at alle er flinke og rare ved hinanden. Magtkampene er stadig magtkampe, og de føres med alle midler, bortset fra vold. Man bør ikke forarges over, at den slags foregår, hvor magten er på spil.

Det, man bør undre sig over, er, at danske politikere har en så høj grad af integritet, som de har. Det hører til de absolutte sjældenheder, at danske politikere bruger deres embede til at berige sig selv eller deres nærmeste. Det danske system er meget fintfølende over for nepotisme og korruption. Det hænger ikke mindst sammen med, at danske politikere går ind i politik af overbevisning.

Men politik handler altså til syvende og sidst om at ville magten, for uden magt får man ikke sine synspunkter igennem. Det kan ikke blive andet end uskønt. Hvis man ønsker sig et fredeligt og pynteligt Christiansborg, svarer det til at ønske sig et Christiansborg uden magt.

Demokrati handler ikke om at være fredelig og pyntelig. Demokrati er en særlig måde at fordele magten på. Hvis der ikke er magt involveret, er der ingen grund til at have et demokrati.