Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Folkestemninger og shitstorme skal ikke bestemme, hvordan samfundet udvikler sig

Ny lov om borgerforslag medfører en oplagt risiko for, at det hele ender som i mange offentlige høringer, hvor opfattelsen af demokrati i en hornlygte ikke sjældent står tilbage, skriver journalist Kurt Strand. Foto: Stine Bidstrup/ritzau og Martin Slottemo Lyngstad/ritzau

Ny lov om borgerforslag fordrer mod på Christiansborg til at fastholde samfundets fælles interesser og turde argumentere med nødvendigheden af større perspektiver end dem, der kan forventes af lokale særinteresser, skriver Kurt Strand i mediekommentar

EN NY og umiddelbart meget demokratisk adgangsvej til det politiske system har ved årsskiftet fået klippet snoren. Nemlig en ny lov om borgerforslag, som giver mulighed for, at enhver med 50.000 underskrifter i ryggen kan få en sag taget op i Folketinget.

”FOLK, SOM ER ENGAGEREDE i en sag, får nu endnu flere muligheder for at gøre hinanden klogere og desuden mulighed for at fremsætte forslag, som de så kan håbe på gehør for, så det bliver vedtaget,” forklarede demokratiforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen i ”P1 Morgen” tirsdag. Men, som Andersen føjede til:

”Det er også en åbning til endnu mere populisme, fordi alverdens mærkelige sager kan blive genstand for en diskussion, som skal tages alvorligt, selvom den måske kun vedrører en lille gruppe, der kun betyder lidt i det store spil. Dermed kan der blive lavet en masse støj i offentligheden, og det kan gøre det endnu vanskeligere for politikerne at finde ud af, hvad det er, de skal forholde sig til.”

Johannes Andersen har i forskning og i flere bøger beskæftiget sig indgående med forholdet mellem borgerne og politikerne. Han advarede sammen med et par forskerkolleger i 2011 i bogen ”Kunder i politikken” – med undertitlen ”på sporet af den forbrugeristiske medborger” – mod et voksende fokus på rettigheder før pligter plus den tiltagende dyrkelse af individet på bekostning af fællesskabet.

For netop fællesskabet og hensynet til samfundets overordnede interesser er i farezonen, når særinteresser forsøger at påvirke den politiske proces. Uanset om det er 50.000 borgere med deres underskrifter mod vindmøller ved Ringkøbing Fjord, eller om det er pengestærke lobbyister og interesseorganisationer med mere eller (især) mindre transparente adgangsveje til de folkevalgte.

STORE OG INDGRIBENDE infrastrukturprojekter som motorveje, elektrificering af jernbanenettet eller nedgravning af elkabler tjener formål, der er større end særinteressernes.

Derfor bliver de besluttet nationalt og ofte på trods af lokale protester. Folkestemninger, meningsmålinger og shitstorme på sociale medier skal ikke bestemme, hvordan samfundet skal udvikle sig. Og hverken de faste forbindelser over Storebælt og Øresund eller den københavnske metro var blevet til noget, hvis ikke flertal i Folketinget havde skåret igennem og påtaget sig det ansvar, der følger med at være demokratisk valgt.

Bundlinjen er således, at det med den nye lov om borgerforslag selvfølgelig er fint, at der er skabt en ny vej ind i den politiske debat. Men den fordrer også mod på Christiansborg til at gå imod, fastholde samfundets fælles interesser og turde argumentere med nødvendigheden af større perspektiver end dem, der kan forventes af lokale særinteresser.

Og dermed en oplagt risiko for, at det hele ender som i mange offentlige høringer, hvor opfattelsen af demokrati i en hornlygte ikke sjældent står tilbage.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.