Vi har brug for et styrket og handlekraftigt EU. Vi får imidlertid ikke et styrket EU ved at afgive mere magt fra EU til de nationale parlamenter, sådan som mange danske politikere antyder. Det er falsk varebetegnelse. Umiddelbart lyder det, som om magten rykker tættere på os borgere, hvis vi flytter formel magt fra EU til de nationale parlamenter. Reelt forholder det sig ofte modsat.
Dermed ikke sagt, at al magt skal flyttes til EU. Slet ikke. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Mangt og meget kan håndteres nationalt eller lokalt. Lad det endelig blive ved det. På andre områder står vi imidlertid over for problemer, som er så omfattende og tilmed grænseoverskridende, at de enkelte landes parlamenter hverken kan gøre fra eller til.
I fremtidens EU er der mindst 25 nationale parlamenter, som hver især har deres hellige køer, røde pølser eller saftige oliven i klemme. Tag bare landbrugsområdet, som i dagens EU reguleres i Ministerrådet uden indflydelse til Europa-Parlamentet. I Ministerrådet kan enkelte regeringer bag lukkede døre forhindre en løsning, selvom den pågældende løsning er en fordel for EU's borgere som helhed. »Al magt til de nationale parlamenter« har på landbrugsområdet betydet, at prisen på landbrugsprodukter er betydelig højere i EU end i resten af verden.
Er det demokratisk, at et fåtal af nationale regeringer og parlamenter bestemmer EU's landbrugspolitik? Naturligvis ikke. Lad os få Europa-Parlamentet med ind over som medlovgiver, og lad os få åbnet døren til lovgivningsarbejdet i Ministerrådet. Om det alt sammen betyder mindre magt til de nationale parlamenter? Ja, det er helt sikkert! Og netop derfor ville vi kunne se frem til, at de snævre nationale interesser ville blive stemt ned med et brag til fordel for EU's borgere og til fordel for mere global retfærdighed.
Pia Olsen og Søren Winther Lundby er hhv. næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke og adm. leder i Nyt Europa