Prøv avisen
Etisk set

Demokrati forudsætter, at den enkelte gør sin pligt

For at få demokratiet til at fungere kræver det et oplyst og engageret folk, som ikke blot er optaget af samfundsforhold, der handler om varetagelse af egeninteresser, siger Erling Tiedemann. Foto: Claus Fisker

Demokratiets forpligtelser kan det enkelte menneske ikke med etisk selvrespekt i behold helt overlade til det offentlige eller til andre, skriver tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann

MAN GÅR NÆPPE GALT i byen, hvis man hævder, at de fleste af os betragter demokrati som noget, vi har ret til.

Rigtigt er det da også, at internationale konventioner rummer en serie artikler om vore rettigheder som mennesker.

Nogle rettigheder er formuleret positivt (man har ret til at...), andre negativt (man har ret til ikke at blive...), men - hvis de ellers efterleves - kan bestemmelserne tilsammen godt ses som en beskrivelse af livet i et demokrati eller som en manual om grundlæggende etisk erkendelse.

Her respekteres retten til livet. Her forbydes tortur, slaveri og tvangsarbejde.

Her har man ret til frihed og sikkerhed. Her har man krav på en retfærdig rettergang og på kun at kunne straffes for klart strafbare lovovertrædelser. Her har man ret til privat- og familieliv. Man har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Man har ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed. Man har ret til at indgå ægteskab. Der er forbud mod diskriminering - og endnu mere af samme skuffe.

De mange paragraffer, som her stort set kun er refereret til med deres overskrift, er uddybet mere i den fulde tekst, men om det hele gælder det - som konventionernes titler da også peger på - at det drejer sig om rettigheder. Rettigheder for den enkelte.

Hvis tingene skal hænge sammen, må rettigheder nødvendigvis modsvares af pligter, og de pligter har regeringerne i de enkelte lande. De skal garantere enhver person i deres område de rettigheder og friheder, som konventionerne fastslår. Menneskerettigheder er borgerrettigheder, som det påhviler regeringer, domstole, myndigheder og så videre at sikre respekteret.

Denne lakoniske fremhævelse af myndighedernes forpligtelser bør imidlertid ikke få én til at overse, at også den enkelte har etiske forpligtelser omkring menneskerettighederne.

For det første er det vel en etisk pligt at bruge sin stemmeret til at være med til at understøtte et samfundssystem, der lever op til at garantere menneskerettighederne for alle.

For det andet kan det vel - selvom det er statens og ikke den enkelte borgers ansvar at garantere rettighederne - udmærket ses som en moralsk pligt, at man selv opfører sig på en måde, der ikke anfægter eller angriber andres rettigheder.

Og for det tredje handler det om en af demokratiets etiske forudsætninger, som gode gamle Grundtvig gang på gang påpegede og virkede for at tilvejebringe - nemlig et oplyst folk, det vil sige et folk, som sørger for at blive og holde sig oplyst, et folk, der ikke er sløvt og uengageret og kun optaget af samfundets forhold, hvis det handler om varetagelse af den snævreste egeninteresse.

Demokratiets forpligtelser kan den enkelte ikke med etisk selvrespekt i behold helt overlade til det offentlige eller til andre. Menneskerettigheder er også noget, vi i praksis tilsikrer hinanden.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk