I sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 21. juli om alkoholkulturen i Danmark stillede pastor Asbjørn Hansen sig uforstående over for en passage i mit indlæg i bladet (den 15. juli). Her skrev jeg: "Det er ude af proportioner at indføre alkoholfri nadvervin, samtidig med at man uden for kirken uhæmmet drikker løs."
Asbjørn Hansen spørger, om det skal forstås sådan, "at fordi samfundet er kørt fuldstændig af sporet og drikker sig fra sans og samling, kan vi også lige så godt servere alkohol i kirkens regi?" Det glæder mig, at Asbjørn Hansen åbenbart deler min dybe bekymring for alkoholens ødelæggende hærgen i samfundet. Men at samfundets overdrevne alkoholforbrug skulle være begrundelsen for at bruge rigtig vin ved nadveren, er en total misforståelse.
Nadvervinen anvendes alene af de teologiske og sjælesørgeriske grunde, der indtil vore dage har været fastholdt i vor evangelisk-lutherske kirke. Ved en gudstjeneste blev det bekendtgjort, at der fremover vil blive anvendt alkoholfri nadvervin, men efter samme gudstjeneste blev der serveret et glas vin i våbenhuset. Det er den slags, der er uden proportioner.
Asbjørn Hansens indlæg giver endelig anledning til at understrege, at alkoholfri nadvervin ikke sikrer, at alle så kan deltage i nadvermåltidet. Den alkoholfrie vin er ikke inkluderende. Den ekskluderer tværtimod alle og slet ikke så få, der i samvittigheden er bundet til kirkens traditionelle syn og praksis.
Dette syn og den praksis er derimod sandt inkluderende ved at sige til enhver, der har problemer med alkohol, at de frit kan deltage og fuldt og helt får del i nadverens nådegave, selv om de må lade bægeret stå.
Hartvig Wagner,
pastor emeritus,
Revlingens Kvarter 74
Herning