EU-Kommissionens forslag, som blev præsenterede i går, blev grundigt diskuteret i ”P1 Morgen”. Og som en bekymret metalarbejderformand Claus Jensen skød ned med frygt for, at både den danske mindsteløn og det gældende overenskomstsystem kan komme under alvorligt pres.
Claus Jensen og den øvrige fagbevægelse er ikke imod mindsteløn, men den skal bare ikke være besluttet af politikerne. Umiddelbart kan det selvfølgelig virke ligegyldigt, om lønnen er fastlagt politisk eller – som i Danmark og få andre lande – af arbejdsmarkedets parter. Men som Dansk Metal-formanden slog fast, så har ”ingen lande med lovbestemt mindsteløn bedre forhold end i Danmark”.
Det er selvfølgelig et godt argument. Men der er også et andet, for hvis ikke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer bestemmer løn- og arbejdsvilkårene, så er deres indflydelse og betydning dermed stærkt reduceret.
I forvejen er medlemstallet i flere fagforeninger faldende, og hvis lønnen – som for mange er det helt centrale – alligevel bliver fastsat via lovgivning, hvorfor dog så bruge penge på et måske overflødigt kontingent?
Også for regeringen er det vigtigt, at fagforeninger og arbejdsgivere fortsat selv skal aftale vilkårene. ”Det skal foregå uden politisk indblanding,” lød det således principfast fra den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i radioen i går morges.
Men det klinger unægtelig hult at sige, at politikerne ikke skal blande sig. For det er jo netop, hvad de historisk set har gjort utallige gange, når arbejdsmarkedets parter ikke selv har kunnet finde ud af at lande aftaler.
Særligt tydeligt og uden omsvøb skete det, da den socialdemokratisk ledede Thorning-Schmidt-regering greb ind i lærerkonflikten i 2013 med et diktat, der ikke just vakte jubel på landets folkeskoler.
Indgrebet førte til en del diskussion om værdien af ”den danske model”, som endda symbolsk blev stedt til hvile af lærerne. Forløbet hænger i dag som et skræmmebillede på formandskontorerne i fagbevægelsen, og selvom Dansk Metals formand, Claus Jensen, selvfølgelig mener, at alle europæere skal have en ordentlig løn, kan han også øjne, at det næppe bliver med et dansk niveau som udgangspunkt.
Allerede i dag er der masser af ansatte på det danske arbejdsmarked, som kun med det yderste af neglene får den gældende mindsteløn på omkring 125 kroner i timen. Og når en fælleseuropæisk standard sandsynligvis bliver noget lavere, så bliver det en svær opgave at holde den danske overenskomstskanse.
Næste skridt kan blive en sag ved EU-Domstolen, fordi der ifølge Jensen er tale om et traktatbrud, hvis Danmark ikke må beholde sin egen model. ”Og,” føjede han til, ”vi kan også trække det gule kort og blokere forslaget.” Fortsættelse følger.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.