Som omtalt i Kristeligt Dagblad den 25. og den 28. november er der grøde i "den danske sang", og rygterne i de senere år om dens snarlige død er stærkt overdrevne.
Artiklen om sanglivet på Ågård Ungdomsskole kan få tårerne frem i øjnene af glæde. Når man, som jeg, har levet med den folkelige fællessang hele livet, heraf de 34 år på en højskole, ja så er det meget glædeligt at se, at det nu igen går fremad med sangglæden og dermed brugen af den danske sang.
Det oplever jeg også i de mange sammenhænge, hvor jeg holder sangforedrag. Og det er ikke kun i sognegårdene, man gerne vil synge. Her er det imidlertid stadig "de gode gamle", der foretrækkes. Og det er der jo ikke noget galt i.
Derfor er det både rigtigt og forkert, når Henrik Marstal i Kristeligt Dagblad siger, at "Højskolesangbogen slæber på en del dødvægt af sange, som besynger et landbrugssamfund, der ikke er mere". Det er rigtigt, at dette landbrugssamfund ikke længere findes, men det betyder ikke, at der ikke er mange, der har stor glæde ved at synge om det. Disse sange er en del af de fleste danskeres slægtshistorie.
Derfor skal de naturligvis stadigvæk have en plads, også i den næste udgave af Højskolesangbogen. I modsætning til næsten alle andre sangbøger, har Højskolesangbogen nemlig alle aldersgrupper som mål. I Højskolesangbogsudvalget har vi været meget bevidste om dette forhold. En sikker salgsstatistik viser nemlig, at 80 procent af alle højskolesangbøger sælges til "ikke skoler". Altså sognegårde, forsamlingshuse samt private. Den har de fleste år været den meste solgte bog i Danmark – lige bortset fra januar-bestselleren "Snyd ikke Dem selv i skat".
Når dette er sagt, er der god grund til at betone, at der også sker en fornyelse og en foryngelse af sangudvalget i den kommende udgave. Således står der i Kommissoriet, at "der skal tages behørigt hensyn til målgruppen 16-25-årige". Fornyelsen består af 160 sange, men det samlede antal vil fortsat være ca. 573 (og ikke 700, som nævnt i Kristeligt Dagblad.
Det er ingen tvivl om, at de unge efterspørger nogle nye sange. Samtidig kan man dog konstatere, at de med glæde synger de gamle sange – som på Ågård Ungdomsskole. Det er med andre ikke så lige til at redigere en ny Højskolesangbog. Man skal gå på to ben.
Der er det mærkelige ved begrebet tradition, at hvis den ikke bliver fornyet, så dør den. Så bliver den danske sangskat til en museumsgenstand. Og en sangskat er netop kun en skat, hvis den bliver brugt. Den første Højskolesangbog udkom i 1894. I de 17 udgaver er der løbende sket en fornyelse, og hvis man ville prøve at synge efter den første udgave, ville man nok hurtigt konstatere, at den kan ikke længere bruges. Og dog. I de 17 udgaver er der 121 sange, som har været med i alle udgaver. Lad mig blot nævne tre: "Den signede dag", "Kommer hid, I piger små" og "Velkommen lærkelil". Det er dog ikke så få. Disse 121 tilhører vel kernen i den danske sangskat? De har vist sig langtidsholdbare. Alligevel er der også nogle få af dem, der ikke medtages i 18. udgave.
Overvejelserne har naturligvis været grundige – og svære. Nogle er faldet for vurderingen "forældet/gået af brug", som det har været tilfældet med de mere end 1000 sange, der i tidens løb er forsvundet ud af Højskolesangbogen. Prøv i øvrigt et par af de lange vinteraftner at gennemgå Højskolesangbogen sang for sang, og stil spørgsmålet ved hver sang: Hvornår har jeg sidst sunget denne sang? Der er meget få, der kommer over 100 sange. En antagelse, som i øvrigt bekræftes af den spørgeskemaundersøgelse, Højskolesangbogsudvalget lavede blandt efterskoler, højskoler og sognegårde.
Jeg tror den danske fællessang stadig har en fremtid. Et folk, der slet ingen sange har, er nemlig ikke et folk – for nu at omskrive en linje fra "Julies sprog" af Benny Holst.
Derfor er Højskolesangbogen også blevet mere end 100 år. Et faktum, som forstander Hans Lund, Rødding, tvivlede på, da han bad Karl Bak skrive dens 75-års historie. Som han udtrykte det: "Noget kunne tyde på, at sangbogen måske ikke vil opleve de 100 år". Han ville glæde sig, hvis han kunne opleve, at den nu er på vej til sit 125-års-jubilæum.
Ole Brunsbjerg, formand for Højskolesangbogsudvalget og fhv. højskoleforstander, Louisenhøj, Granslevvej 6,
Lyngå, Hadsten