Prøv avisen

Den folkelige fortrolighed i gudstjenesterne er væk

- Flere kirker holder særlige tema-gudstjenester for at kunne lokke flere folk til gudstjenester. - Foto: colourbox.com

Den indskrænkede gudstjenestedeltagelse i Danmark skal stoppes ved at få kirkerne til at overtage kristendomsundervisningen af vore børn. Det mener Rigmor Brandt

Gudstjenesten er blevet for intellektuel. Såden skriver Thorkild Schousboe Laursen i en kronik her i avisen den 26. september og siger, at han godt forstår, at en stor del af den danske befolkning indskrænker gudstjenestedeltagelse til de store begivenheder i menneskelivet eller de store højtider.

LÆS OGSÅ:
Flertal: Folkeskolen skal droppe kristendomskundskab

Som jeg forstår kronikken, mener Laursen, at det skyldes, at gudstjenesten er blevet et rent præsteforetagende at menigheden er for lidt aktiv. Han sammenligner med den katolske messe i Frankrig, hvor medlemmer af menigheden i mangel af organist og kirkesanger ofte leder salmesangen og læser nogle tekster.

For mig er søndagsgudstjenesten en stjernestund, som jeg hver uge ser frem til med forventning og glæde, og jeg ville da også ønske, at fremmødet var noget større, at flere mennesker fik den samme glæde søndag efter søndag. Glæden over ritualerne, evangeliet, epistlerne, bønnerne, velsignelsen, dåb og nadver og ikke mindst vore dejlige salmer, der jo uddyber og forklarer søndagens tekster.

Prædiken opfatter jeg som præstens måde at forklare menigheden, hvad teksterne siger og den skal høres af ung og gammel, enfoldig og lærd, glad og trist, ja, alle mulige forskellige mennesker, og det kan ikke lykkes lige godt hver gang!

Messen i Frankrig kender jeg ikke, men jeg kan ikke forestille mig andet end, at man inden hver messe må aftale med det enkelte menighedsmedlem, om han eller hun vil være forsanger eller oplæser altså at det er nogle få udvalgte, der får den henvendelse eller mulighed.

For mig betyder vores salmesang, at alle både de faste kirkegængere og de fremmede, der tilfældigt er kommet i netop den kirke den dag deltager ved at synge med på salmerne. Det er ikke kun for de få udvalgte.

Hvorfor kommer der så så få til den almindelige søndagsgudstjeneste? Skal vi reducere antallet af salmer, skal vi have bamsedåb eller X Factor? Jeg tror det ikke. Mon ikke fejlen opstod dengang i 1970erne, da vi, samtidig med at vi fik mere og mere travlt med alle mulige tilbud og gøremål, også tog forkyndelsen ud af kristendomsundervisningen i skolen? Da skulle kirken med det samme have overtaget undervisningen af vore børn.

Ganske vist har vi for 15-20 år siden fået minikonfirmanderne men kun et par ugentlige timer i tre måneder. Det er godt, men alt for lidt.

Folkekirken skulle efter min mening have ansat nogle specielt uddannede mennesker, så man kunne tilbyde børnene undervisning, fra de begyndte i skolen og indtil konfirmationen, så de kunne blive fortrolige med kristendom og gudstjeneste og dermed salmerne, men det kan vel nås endnu!

Rigmor Brandt,

Tingdalsvej 2,

Skanderborg