Mysteriet er sameksistensen af godt og ondt. Det er overskriften på det 1. kapitel i den bog, pave Johannes Paul II (1920-2005) udsendte i 2005 Memory and Identity: Personal Reflections (Hukommelse og identitet: personlige refleksioner ).
Man behøver ikke at være katolik for med stor opmærksomhed at lytte til den hedengangne pave. Paven spørger til ondskaben i det 20. århundrede i europæisk historie: Hellige fader, hvad er meningen med dette store udbrud af ondskab?
Han skriver i kapitel 1, at det 20. århundrede var det teater, i hvilket især historiske og ideologiske processer blev spillet ud. Og som førte til det store udbrud af det onde, men der blev også sørget for det ondes nederlag (kommunisme og nazisme).
Han skriver endvidere, at måden, på hvilken det onde gror frem af den rene jord, er et mysterium. Og det er også et mysterium, at alt det gode ikke bliver ødelagt af det onde. Johannes Paul henviser til Matthæusevangeliet 13, 24-30 lignelsen om ukrudtet i hveden og anfører, at da tjenerne kom og spurgte deres arbejdsgiver, om de skulle gå ud og samle ukrudtet, var dennes svar signifikant: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsten vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra, og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.
LÆS OGSÅ: Paven træder tilbage før tid
Paven skriver så, at denne lignelse kan tjene som nøgle til hele menneskehedens historie. At det gode og onde kommer fra den samme jord, muld, nemlig menneskets natur. Og denne natur er ikke blevet helt ødelagt af arvesynd, men har bibeholdt en evne for det gode, som historien har bekræftet.
Det onde skyldes ikke Gud, skriver paven, men menneskene, som Gud har givet en fri vilje. Gud har dog samtidig sat en grænse for, hvor længe det onde kan herske (Hitler fik 12 år). Og videre, at i sidste ende vil Guds kærlighed, som Kristus har ført ind i verdenshistorien, gøre en ende på ondskaben, sådan som det skete med nazismen i 1945 og med de kommunistiske regimer omkring 1990.
De to systemers sammenbrud åbnede vejen for en positiv samfundsudvikling i de tidligere undertrykte landes plan og for et mellemfolkeligt samarbejde, som udtrykker Guds plan i historien lande.
STORT TEMA: Paven og Vatikanet
Dette er et godt budskab for alle, der spørger efter Gud i verdenshistorien, at altså Gud sætter en grænse for ondskaben, set i bakspejlet. Og det er også en påmindelse til alle de moderne mennesker, der forsøger på at reducere Gud til et tankeeksperimentfænomen.
Sven Thorgaard, pastor emeritus, Egeskovvej 15, Lunderskov