Den globale kødproduktion er rådden. Både for dyr og mennesker

I denne uges "Kiosken" tager Bjørn Thomassen pulsen på kødproduktionen i Europa, Australien, USA og Canada

Arbejdsforholdene på slagterierne er til debat. Værst ser det ud i lande som Holland og Tyskland. Arkivfoto.
Arbejdsforholdene på slagterierne er til debat. Værst ser det ud i lande som Holland og Tyskland. Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Når man siger ”kød” og ”etik” i samme sætning, er det oftest, fordi vi – ifølge et stigende antal forskere og debattører – alle burde spise mindre kød. Og når vi burde spise mindre kød, handler det dels om dyrevelfærd, dels om det faktum, at den globale kødproduktion er en enorm belastning for miljøet.

Men i løbet af de sidste par måneder er en helt tredje etisk debat om kødproduktionen blusset op i førende internationale medier. Nemlig arbejdsforholdene for de ansatte inden for industrierne, der forarbejder kød. Den britiske avis The Guardian bragte for nylig en større artikel om Europas kødindustri med den sigende titel: ”Hele systemet er råddent”.

”Europas kødindustri er magtfuld business på mange milliarder euro, der beskæftiger omkring en million mennesker. Men fagforeninger anslår, at tusindvis af arbejdere i mange europæiske lande er usikkert ansat gennem underleverandører og agenturer, hvor mange tjener det halve af fastansatte på de samme fabrikker,” skrev avisen.

Arbejdsforholdene er værst i lande som Holland og Tyskland.

”Migrantarbejdere i kødindustrien er en usynlig gruppe,” udtaler Martijn Huysmans, adjunkt ved det hollandske Utrecht Universitet til The Guardian og tilføjer:

”I hollandske butikker kan man se, hvilken slags liv et dyr har haft – vi har et stjernesystem for dyrevelfærd. Men ironisk nok kan du ikke se, hvilke forhold folk i slagteriet arbejder under.”

I Storbritannien var kødforarbejdningsindustrien stærkt afhængig af arbejdstagere, der kom fra EU. Covid-19 og Brexit efterlod industrien i en alvorlig mangel på arbejdskraft, der nu hentes ind fra hovedsagelig Østeuropa. The Guardian rapporter, at outsourcede migrantarbejdere tjener ”40-50 procent mindre end direkte ansatte på de samme fabrikker” og uden de samme rettigheder. Bev Clarkson fra Unite Union udtrykker, hvad mange andre fagforeninger i Europa nok mener: ”Agenturer og underleverandører bør forbydes”.

Problemet rækker ud over Europa. I Canada rapporterer den internationale socialistiske nyhedsside World Socialist Website, at “de vanskelige forhold, der hersker på slagterier, fører til høj omsætning og underbemanding, hvilket resulterer i overarbejde for de ansatte i branchen. Allerede før pandemien var der 28.000 ledige stillinger på landsplan. For at udfylde denne mangel på arbejdskraft gør virksomhederne brug af midlertidige udenlandske arbejdere, en af arbejderklassens mest udnyttede sektorer.”

I juni strejkede arbejdere fra de to største slagterier i Canada i protest mod lave lønninger og dårlige arbejdsforhold. Det resulterede i, at Exceldor (en af de to virksomheder) aflivede en million kyllinger. Roxane Larouche, talsmand for fagforeningen United Food and Commercial Workers, der repræsenterer arbejderne, udtaler til den canadiske radio- og tv-station CBC, at ”dette var en strategisk beslutning fra Exceldor om at dræbe så mange kyllinger for at lægge pres på arbejderne”.

I Australien er kødforarbejdningsindustrien også afhængig af udenlandske arbejdere med midlertidige visa. Den australske avis Sydney Morning Herald sætter spørgsmålstegn ved behandlingen af arbejdere og skriver, at der er ”alvorlige niveauer af udnyttelse i Australiens sæsonarbejderprogram, der stort set ikke bliver rapporteret, fordi arbejdere frygter at miste deres arbejdsgivers sponsorat og dermed deres visumstatus, hvis de klager”.

Situationen er identisk i USA, hvor indvandrere udgør næsten 40 procent af branchens omkring 470.000 arbejdere, ifølge den amerikanske avis Los Angeles Times . En sundhedsekspert udtaler til samme avis:

”Der findes en underverden i vores land, hvor indvandrere bruges som fundament for vores økonomi og derefter behandles som engangsartikler, der til enhver tid kan udskiftes.”

I en artikel om samme emne peger The Guardian i øvrigt på Danmark som et foregangsland inden for sektoren. Også i Danmark er størstedelen af arbejderne inden for branchen nu af udenlandsk oprindelse.

”Men Danmark er en undtagelse, når det kommer til ansættelsesforhold i den europæiske kødindustri. Kødvirksomheder i Danmark kan bruge arbejdere hentet via agenturer, men de skal have samme løn og ansættelsesforhold som direkte ansatte, og derfor er der ikke nogen økonomisk fordel for virksomheder i at bruge mellemnænd,” skriver The Guardian.

Problemet er naturligvis, at det går ud over konkurrencedygtigheden. Danmark har betalt prisen for ikke at følge de andre europæiske lande i kapløbet mod bunden.

”Vi har mistet tusinder af job til Tyskland,” siger Jim Jensen fra fødevareforbundet NNF til avisen.

Tim Jensen hævder, at den danske kødindustri har mistet to tredjedele af alle job i de sidste 20 år, hovedsageligt til Tyskland.

Offentligheden er begyndt at blive bevidst om omkostningerne ved kødforbrug i forhold til miljø og dyrevelfærd. Måske vi burde inkludere et fokus på de menneskelige omkostninger.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.