Den historieløse flyverpræst

Kender Kåre Egholm Pedersen hverken historien eller de faktiske kendsgerninger i det område, hvor han er stationeret, sprøger debattør

Det kan undre, at den danske flyverpræst sammenligner Hizbollah med "ortodokse jøder", som begge efter hans opfattelse ikke er til at drive til forhandlingsbordet, skriver debattør.
Det kan undre, at den danske flyverpræst sammenligner Hizbollah med "ortodokse jøder", som begge efter hans opfattelse ikke er til at drive til forhandlingsbordet, skriver debattør. .

Den 18. juni havde sognepræst Kåre Egholm Pedersen – udsendt med det danske UNIFIL-kontingent til Libanon – en kronik i Kristelig Dagblad vedrørende Libanon og Israel.
I den forbindelse kan det undre, at den danske flyverpræst sammenligner Hizbollah med "ortodokse jøder", som begge efter hans opfattelse ikke er til at drive til forhandlingsbordet. Men ortodokse jøder er jo slet ikke med ved forhandlingsbordene!
Det er da underligt, at flyverpræsten ikke ved dette.
Endnu mere forbløffende er det, at Egholm Pedersen nævner Hassan Nasrallah, hvis billede hænger i hver anden lygtepæl, og som mener, at den endegyldige løsning er Israels udslettelse! Det er virkelig graverende og uværdigt, at flyveofficeren kan bringe dette frem.
Han burde dog i stedet have nævnt resolution 1701 fra FN's Sikkerhedsråd, som helt utvetydigt kræver, at Hizbollah afvæbnes. Endelig bør det understreges, at Israels regering ikke truer med at udslette nogen.
Libanon var langt på vejen til at blive en demokratisk stat, da Iran og Syrien forsynede dem med tusinder af raketter, og borgerkrigen forvandlede landet til ruinhobe.
Kender sognepræsten hverken historien eller de faktiske kendsgerninger i det område, hvor han er stationeret?

Hans Kristian Neerskov,
Præst og forfatter,
Postboks 161,
Dyssegård