Prøv avisen
Debat

Dansk lektor: Ligestilling frem for ridderlighed

Det er Trumps ekstraordinært ondskabsfulde fornærmelser mod kvinder, spansktalende, afroamerikanere og muslimer samt andre udsatte grupper, der forventes at koste ham valget, skriver Robin Elizabeth Herr. Foto: Evan Vucci/AP/Polfoto

Nu, hvor valget er blevet en kamp mellem kønnene, går min brevstemme til Hillary. Selvom hun er en del af det politiske system, er hun klart forberedt på at modstå forfølgelse, skriver Robin Elizabeth Herr

I Danmark er ridderligheden død. I hvert fald i København. Det opdagede jeg, da jeg spildte et helt krus kaffe foran en mandlig kollega. I stedet for at hjælpe mig med at rydde op, fortsatte han med at læse sin avis.

Men selvom jeg værdsætter gentlemen, kan det have omkostninger at blive behandlet som en dame. I USA betaler mænd måske for din middag eller går med ud og køber nye møbler til dig. Men nogle mænd tror så, at de ejer en.

Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, eksemplificerer dette patriarkat, men kastede sine pæne manerer bort under den anden debat til præsidentvalget. Mens han gik hvileløst rundt som en såret løve, truede han med at sætte den demokratiske kandidat, Hillary Clinton, i fængsel. Han sagde, at hun har et ondt hjerte, han beskyldte hende for sine egne fejl, og han fremviste tre kvinder, som har anklaget Clintons mand for seksuelle overgreb.

Men da man nåede til den sidste debat, havde mindst ni kvinder anklaget Trump for at kysse og befamle dem uopfordret. Clinton sagde: ”Jeg tror ikke, at der findes nogen kvinder nogen steder, som ikke ved, hvordan det føles.”

Nu, hvor valget er blevet en kamp mellem kønnene, går min brevstemme til Hillary. Selvom hun er en del af det politiske system, er hun klart forberedt på at modstå forfølgelse. Ved at prioritere familiers velfærd, repræsenterer Clinton USA’s fremtid.

Trump repræsenterer et døende Amerika. Mens den gennemsnitlige mand i 1978 tjente, hvad der svarer 48.302 dollars om året, renset for inflation, tjente den øverste ene procent 393.682 dollars. Spoler vi frem til 2010, er tallene henholdsvis 33.751 mod 1.101.089 dollars.

Resultatet har undermineret middelklassen og afstivet de rige, hvis højeste topskat i samme periode er faldet fra 70 procent til 39,6 procent. I 2015 viste U.S. Census, at flere end 43 millioner amerikanere levede i fattigdom, og af dem var næsten 18 millioner ikke-spansktalende hvide. Fattigdom ramte næsten 20 procent af alle børn. Ifølge National Women’s Law Center er der 35 procent større risiko for, at kvinder blev fattige end mænd.

Trumps løsning er den samme form for økonomi, som ødelagde middelklassen – blandet op med handelsprotektionisme, der skal bringe job tilbage. Clinton kalder det trickle down på steroider.

Men det er Trumps ekstraordinært ondskabsfulde fornærmelser mod kvinder, spansktalende, afroamerikanere og muslimer samt andre udsatte grupper, der forventes at koste ham valget.

Splittelsen spreder sig som en steppebrand. 160 republikanske VIP’s vil ikke stemme på Trump. De er bange for at miste flertallet i senatet såvel som præsidentposten.

Som præsident vil Clinton søge at samle landet og øge middelklassen. Hun vil hæve mindstelønnen, så man kan leve for den og gennemføre lige løn for lige arbejde. Hun vil også gøre nogle af en families store udgifter, som for eksempel uddannelse og børnepasning, mere overskuelige. Samtidig skal de rige betale mere i skat.

Hvis Clinton bliver præsident, kan vi regne med, at kampen mellem kønnene fortsætter. Hun kunne forsøge at undgå det ved at argumentere for, at moderne familieværdier er til gavn for begge køn.

Men hun er ikke visionær. I stedet vil kvinder opnå større økonomisk frihed og den større lighed, som følger med, når middelklassens liv forbedres. Hvis prisen for det er mindre ridderlighed, er det sikkert det værd.

Robin Elizabeth Herr er ph.d. og ekstern lektor. på Syddansk Universitet.