Naser Khader og Mattias Tesfaye var overvejende enige i debat om islamistisk pandemi

Covid-19 lukkede Danmark ned. Assimilation kræver, at hjerter lukkes op. Det er ulig sværere

Khader og Tesfaye er Ikke de største antipoder i spørgsmålet om islamismen, selvom de repræsenterer henholdsvis regering og opposition.
Khader og Tesfaye er Ikke de største antipoder i spørgsmålet om islamismen, selvom de repræsenterer henholdsvis regering og opposition. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Vi lever i pandemiske tider. Coronaen hænger over Danmark og resten af verden og byder os at bære mundbind, holde afstand og holde igen med at samles og mødes. Coronaen har kostet økonomisk, og den har kostet i bevægelses- og forsamlings- og næringsfrihed.

Men nu er der udviklet effektive vacciner, og selvom man kunne ønske, der kom mere fart på vaccinationsprocessen, så er der udsigt til, at to stik pr. mand og kvinde trumfer coronaens greb om samfund og liv. Vel har pandemien kostet dyrt på mere end en måde, men man kan godt tage sig i at tænke, at covid-19 alligevel er noget lettere at have med at gøre end en vis anden pandemi.

Nemlig islamismens pandemi, som også har kostet milliarder af kroner og kostet dyrt i liv og frihed. Den kommer fra Mellemøsten og Nordafrika og ikke fra Kina, men den har også sine superspredere, og den smitter over meget længere afstand end covid-19. Den islamistiske pandemi kommer ikke over et menneske som en biologisk virus, den skal antages. Til gengæld er vaccinen ikke klaret med et par stik. Covid-19 er en trussel mod folkesundheden. Islamismen er en trussel mod den nationale og demokratiske helbredstilstand, og det sidste bør bekæmpes mindst lige så resolut som det første.

Det var også islamismen, som var emnet i dk4’s samtaleprogram ”Europa og den nye verdensorden”. Et program, hvor gæsterne faktisk får tid til at tale ud, og værten, Christian Foldager, forstår at sætte en dagsorden uden at sætte sig selv i centrum. En smuk egenskab for en tv-vært. Gæsterne var den socialdemokratiske integrationsminister, Mattias Tesfaye, og Det Konservative Folkepartis udlændingeordfører, Naser Khader. Ikke de største antipoder i spørgsmålet om islamismen, selvom de repræsenterer henholdsvis regering og opposition, men ligesom coronabekæmpelse kalder på nationalt sammenhold, er det et sundhedstegn, hvis islamismebekæmpelse kan gøre det samme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan nu godt diskutere, om islamisme, er den bedste betegnelse. Er der ikke bare tale om ortodoks eller Medina-style islam, så sandt som islam er teokratisk i udgangspunktet, og Muhammed var såvel selvudråbet profet som hærfører og regent? På den anden side skal man også give plads til en liberal fortolkning af islam, som steder de teokratiske idealer til hvile. Mattias Tesfaye opfordrede muslimerne til at droppe islam som politisk program, men anerkendte religionen som en teologisk og filosofisk guide gennem livet. Man skulle i det hele taget ikke blande religion og politik. Det argument forudsætter imidlertid, at religion og politik er noget forskelligt. En tankegang, som i mangt og meget hidrører fra en anden religion, nemlig kristendommen.

Naser Khader erklærede, at han gik ind for assimilation. Ikke fordi udlændinge skulle nulstille sig selv religiøst og kulturelt, men fordi de skulle tage Danmark ind under huden og have deres primære loyalitet hos det nye land.

Covid-19 lukkede Danmark ned. Assimilation kræver, at hjerter lukkes op. Det er ulig sværere.

Jesper Bacher er sognepræst.