Den mest populære julesalme

I år 2000 blev der foretaget en interskandinavisk undersøgelse over, hvilke salmer der var mest populære. Der blev i alt udsendt 6000 skemaer med en samlet svarprocent på 61,8. Svarprocenten i den danske del af undersøgelsen var 50,3. Salmen »Dejlig er jorden« blev en klar vinder blandt de 10 mest populære salmer. Hitlisten så i øvrigt ud som følgende: 1. Dejlig er jorden 2. Altid frejdig, når du går 3. Nu falmer skoven 4. I Østen stiger solen op 5. En rose så jeg skyde 6. Julen har bragt velsignet bud 7. Den signede dag 8. Op al den ting 9. Blomstre som en rosengård 10. Den yndigste rose er funden At hele fire julesalmer er med på listen, kan nok ikke undre. Julen er den højtid, som mennesker glæder sig mest til. »Dejlig er jorden« er skrevet af B.S. Ingemann i året 1850, og den blev første gang trykt i Dansk Kirketidende den 8. september samme år. Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) blev født i Torkildstrup præstegård på Falster. Her var hans far præst. Ingemann var knap 10 år gammel, da hans fader døde. Efter faderens tidlige død flyttede moderen med børnene til Slagelse. Her blev Ingemann student i 1806, men mistede samtidig både sin mor og tre brødre, der døde af tuberkulose. Salmens historie begynder i Tyskland som en julevise bestemt til at skulle synges ved processionsfesten på Jesu Legemsdag. I lange tider synes sangen så at være glemt, men i første halvdel af forrige århundrede besluttede den tyske hymnolog Heinrich Hoffmann von Fallersleben at gennemrejse Schlesien for at opspore og nedskrive, hvad der endnu fandtes blandt almuen af gamle, halvglemte folkesange. Resultatet af arbejdet blev i 1842 offentliggjort under titlen »Schlesiske folkesange med melodier«, og i værket findes den smukke melodi til »Dejlig er jorden«. Man mente, at sangen oprindelig var en gammel middelalderlig sang, som pilgrimmene havde sunget på deres vandring til det hellige land, og den blev da også i et tysk kirkeligt blad publiceret som »Ein altes Kreuzbrüderlied« (en gammel korsbrodersang). Ingemanns gode ven, pastor Fenger i Lynge - lige uden for Sorø - havde fået fat i det tyske kirkeblad. I Dansk Kirketidende den 8. september 1850 skrev pastor J.F. Fenger: »Jeg har i et tysk tidskrift fundet en sang på tre vers med tilhørende musik og derhos følgende oplysninger. Sangen er nylig af en lykkelig hånd fundet i Westphalen blandt andre levninger fra middelalderen. Den skal på korstogenes tid være sunget af korsfarer og pilgrimme på vej til Jerusalem. Sangen er på ny kommet ud iblandt folket og har i Tyskland bredt sig fra sted til sted, så den i mange egne synges af gamle og unge, af hyrdedrenge på heden og af små børn.« Det var især melodien, som pastor Fenger blev optaget af. Sammen med sin datter Johanne, der kunne spille, rejste han til Sorø, hvor Ingemann boede. Da Fenger havde sunget sangen for Ingemann, sagde han: »Ordene duer ikke, men skriv du nogle gode danske ord til denne vidunderlige melodi.« Ingemann digtede så til melodien tre små vers, der bygger på englenes sang julenat til hyrderne på marken ved Betlehem. »Ære være Gud i det højeste, fred på jorden og i mennesker hans velbehag«. Ingemann sammenligner livet på jorden som en vandring mod Paradis. Han ser ud over tiderne - de kommer, de henruller - og slægt skal følge slægters gang. Slægterne går gennem de favre riger på jorden til Paradis med glade sange i deres sjæle. Glæden er: »- os er en evig frelser født!« Da salmen blev til, var Danmark i krig, og man mener, at Ingemann skrev den få dage efter slaget ved Isted, et af de blodigste slag i Danmarks historie. Han har sikkert haft de lidende og sørgende i sine tanker, da han skrev salmen, hvor det lyder skønt fra sjæl til sjæl »Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!« Det er det tredje vers, der gør salmen til en julesalme, og »Dejlig er jorden« er en kær julesalme med et glad budskab. »Den funkler og stråler af lys. Ikke en skygge findes i den. - Ikke en anelse om noget mørkt og stygt ...«, skrev en tidligere biskop. Salmen er kendt og afholdt i vide kredse. Den bruges ikke kun ved juletid, men også som aftensang og ved begravelser, her nok på grund af vers to. Poul Kristian Jørgensen, Mågevej 20, Vejen