Prøv avisen
Debat: flygtninge

Stop den misforståede næstekærlighed og hjælp flygtninge i nærområder

"Hvorfor ikke hjælpe i nærområderne? Her kan flere hjælpes for de samme penge og tilmed få en bedre tilværelse i egen kulturkreds?" spørger Connor O'Hanlon. Her ses en syrisk migrant, som omfavner sine børn, da de ankommer til en strand på øen Kos i Grækenland. Foto: AFP

At åbne grænserne til Danmark for tusindvis af flygtninge, hvis kulturelle forudsætninger for at kunne begå sig i Danmark er små, har intet at gøre med næstekærlighed, skriver Connor O'Hanlon

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Europa i disse tider oplever et enormt pres på sine ydre grænser af flygtninge fra Den Tredje Verden. Det kan ses ude i kommunerne, hvor flygtningecentre nu udgør alt fra hoteller til hurtigt opsatte pavillioner. Også i diverse debatindlæg blomstrer godheds-flosklerne lige så roligt frem fra sin dvale fra 1990'erne.

Medmenneskelighed, tolerance og især næstekærlighed er blot nogle af de ord, der bruges til at dæmonisere holdninger, der ikke vil lade Danmark overrende af flygtninge.

I de fleste tilfælde bliver de konkrete og jordnære løsninger på det åbenlyse problem, nemlig at Danmark modtager flere flygtninge, end vi kan rumme, til trods for at vi i forvejen har integrationsproblemer, skudt fuldkommen til hjørne. Ord sagt i fromhed og godhed vinder over det konkrete og nære. Det er kulturradikalismen, der igen gør sit indtog.

Hvorfor ikke hjælpe i nærområderne? Her kan flere hjælpes for de samme penge og tilmed få en bedre tilværelse i egen kulturkreds? Svaret skal findes i næstekærligheden. Den misforståede næstekærlighed.

Begrebet ”næstekærlighed” er blevet misbrugt i den politiske debat og af de kulturradikale i sådan grad, at ordet nu synes helt at have mistet sin betydning.

”Næste” er udvisket, så der kun er ”kærlighed” tilbage af ordet. Men det lyder jo stadig lidt smukt, gør det ikke?

Denne fortolkning af næstekærlighed betyder, at det ikke længere er ens familie, man skal elske, men derimod hele menneskeheden. Ikke have kærlighed til sit fædreland, men hele verden. Ikke hjælpe sin nabo, men humaniteten.

Det er en virkelighedsforfalskning, der i stedet for at se mennesket i en konkret virkelighed ser mennesket som et løsrevet væsen - løsrevet fra det givne, det konkrete og det nære.

At åbne grænserne til Danmark for tusindvis af flygtninge, hvis kulturelle forudsætninger for at kunne begå sig i Danmark er små, har intet at gøre med næstekærlighed. Det er derimod en falsk form for godhed, som i en hurtig sætning lyder bedre og mere human end at hjælpe flygtningene i deres egen kulturkreds og nærområde - der, hvor det faktisk nytter og gør gavn.

Connor O'Hanlon, blogger og tidligere medlem af Ballerup kommunalbestyrelse (V), Præstevænget 43, Ballerup