Prøv avisen

Den Nye Aftale holder vand

Det mest almindelige danske ord for det forhold, der ligger i ordet pagt, er aftale. Det betyder, at to parter indgår i et gensidigt forpligtende forhold, skriver dagens debattører. -

DEN NYE AFTALE: Hvis man vil beskæftige sig med Bibelen, kræver det kendskab til en særlig variant af sproget en variant, som almindelige mennesker er lukket ude fra

I forbindelse med udgivelsen af Den Nye Aftale Det Nye Testamente på nudansk er der naturligvis mange, der har lagt mærke til titlen, og en del mener, at det er en forkert eller malplaceret titel. Senest har Jens Kvist her i avisen (mandag den 10.december) skrevet kritisk om brugen af ordet aftale. Vi vil derfor gerne forklare valget af titel.

Jens Kvist skriver, at alle ved, at der er noget, der hedder Det Gamle og Det Nye Testamente. Det tror vi er rigtigt. Men på normal dansk betyder ordet testamente som bekendt en persons sidste vilje. Den traditionelle titel på Bibelens to dele sender derfor et signal om, at her bruges sproget ikke med ordenes almindelige betydning. Hvis man vil beskæftige sig med Bibelen, kræver det kendskab til en særlig variant af sproget en variant, som almindelige mennesker er lukket ude fra. Det er et indtryk, vi netop gerne vil undgå med den nye oversættelse. Derfor måtte vi også finde en mere nudansk titel.

Når testamente indgår i titlen på Bibelens to dele, hænger det sammen med en ejendommelighed i den latinske oversættelse af Det Gamle Testamente fra hebraisk og Det Nye Testamente fra græsk. På hebraisk drejer det sig om ordet berith, der traditionelt oversættes med pagt; og på græsk drejer det sig om ordet diatheke, der faktisk godt kan betyde testamente, men også pagt, aftale, kontrakt og så videre. Det, der menes med testamente i den traditionelle titel, er altså pagt: Den gamle pagts bøger og den nye pagts bøger. Men ordet pagt er et højtideligt ord, der signalerer høj stil eller fantasy-genren og rollespil. Vores oversættelse skal derimod være sprogligt neutral, derfor har vi ikke ønsket at bruge Pagt.

Det mest almindelige danske ord for det forhold, der ligger i ordet pagt, er aftale. Det betyder, at to parter indgår i et gensidigt forpligtende forhold.

Det er også meningen med ordet testamente i den særlige brug som titel på Bibelens to dele. Men det giver anledning til alle mulige fantasifulde forståelser, som debatten om Den Nye Aftale har afsløret, nemlig at det betyder arv, gave, vidnesbyrd og lignende. Men det er misforståelser af ordets betydning, som man undgår ved at benytte det almindelige ord aftale.

En udbredt indvending er, at en aftale indgås mellem ligeværdige parter. Nu ved vi selvfølgelig ikke, hvordan Jens Kvist forstår den aftale mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet, der bestemmer hans løn som præst. Men at opfatte den som udtryk for et jævnbyrdigt forhold er vist lidt naivt i den virkelige verden. Der ligger nemlig ikke noget krav om jævnbyrdighed mellem parterne i en aftale. Men det er klart, at aftalen forpligter parterne gensidigt, og det er også klart, at begge parter kan sige nej til aftalen.

Den Nye Aftale er Guds nye tilbud til mennesket om en aftale. Det gamle tilbud indebar, at jøderne kunne blive frelst ved at overholde Loven. Guds nye aftale er et tilbud om, at alle mennesker kan blive frelst, hvis vi tror på ham. Jens Kvist har ret i, at vi i normalsprog ikke indstifter aftaler, som vi skriver i fortællingen om nadverens indstiftelses. Det har vi alligevel valgt for at signalere, at det er en ophøjet aftale, og at det er Gud, der er den aktive part.

Vi må da indrømme, at aftale kan bruges i meget trivielle sammenhænge. Men det betyder ikke, at det kun kan bruges i trivielle sammenhænge. Hvis det var tilfældet, ville ikke alene vores oversættelse, men også den autoriserede oversættelse gå helt fejl af Bibelens sprog, for der bruges masser af trivielle gloser i begge oversættelser. Det gør der for resten også på græsk, og det er jo det græske, vi har oversat. Det Nye Testamentes græske sprog er så trivielt, at de dannede fandt det vulgært. Faktisk har vi nok gjort det lidt mere dannet i vores oversættelse.

Malene Bjerre er sprogvasker, Geert Hallbäck er lektor i Det Nye Testamente, og Tine Lindhardt er generalsekretær for Bibelselskabet. Til sammen udgør de redaktionsgruppen bag Den Nye Aftale.