Statistik kan nogle gange være indviklet at læse, og det har desværre ført til historier om øget frafald på læreruddannelsen, som ikke helt holder vand.
Det er ærgerligt, da de skærpede krav for optagelse på læreruddannelsen med syv i snit eller optagelsessamtaler, som trådte i kraft i sommeren 2013, virker efter hensigten.
Ifølge tal fra Uddannelses-og Forskningsministeriet falder antallet af lærerstuderende, som afbrød deres uddannelse i løbet af det første studieår, med to procentpoint. På den anden årgang med ny læreruddannelse, som begyndte i august 2014, bliver frafaldet igen mindre. 352 personer på landsplan, svarende til 13 procent af de studerende, stoppede i studieåret 2014-2015 mod 15 procent året før. Det er stadigvæk for højt, men det går i den rigtige retning.
Det ændrer heller ikke ved, at det stadig er en udfordring at få flere ind på læreruddannelsen efter nogle år med faldende optag. Antallet af studerende steg igen sidste år, hvilket er en udvikling vi håber fortsætter, ikke mindst i forhold til den aktuelle debat om lærermangel i folkeskolen.
En god folkeskole er grundlæggende for udviklingen af vores samfund, da den er med til at forme og udvikle vores børn til selvstændige, reflekterende og demokratiske unge mennesker og skabe grundlaget for videre uddannelse. Den samfundsmæssige betydning af dygtige folkeskolelærere - og nok af dem - kan derfor ikke undervurderes.
Professionshøjskolerne er i fuld gang med at udfolde de politiske ambitioner bag den nye læreruddannelse og ser gode takter både i forhold til kvaliteten af de optagne studerende, arbejdet med kompetencemålsstyring og i det tættere samarbejde med skoler og kommuner om udvikling af praktik og undervisning i uddannelsen.
Som ung har man med andre ord mulighed for at tage en aktuel og yderst relevant uddannelse, hvor man kommer til at gøre en forskel.
Der skal således fortsat arbejdes hårdt med at udvikle kvaliteten og leve op til politikernes ambitioner om læreruddannelsen.
Det udfordres selvfølgelig af den politiske beslutning om at spare indtil videre to procent årligt på de videregående uddannelser de kommende fire år.
Derfor er der grund til at overveje den beslutning og i det hele taget se, om vi kan frigøre ressourcer ved at tilrettelægge uddannelsen på anden vis, så vi kan fastholde målet om fortsat udvikling af læreruddannelsen.
Erik Knudsen er rektor på UCL og talsmand for læreruddannelsen