”Vig bag mig satan!”
Det var faktisk præsten Jaques Hamels sidste ord, før han fik struben skåret over af en islamist for to år siden i sin kirke i Normandiet. Så personligt og direkte forstod han det radikalt onde, fordi han var kristen, bemærker Luc Ferry, en af Frankrigs mest fremtrædende filosoffer i en kronik om Satan i Le Figaro.
Ferry er ikke kristen, men kalder det en formidabel styrke ved kristendommen, at den kan tale om det onde som absolut. Og stadfæste det i Djævelen.
”Man glemmer det ofte, men for kristen teologi er det radikalt onde ikke nogen abstraktion, intet symbol, der udelukkende angår forkastelige menneskelige handlinger. Det er noget, som er inkarneret i en person, som er virkelig – den Onde, Satan. Selvom det drejer sig om en ånd, er det en person, i stand til at frembringe håndgribelige virkninger i den sansede verden.”
Den officielle katolske katekismus rummer en vigtig præcisering: ”I den bøn om udfrielse, som slutter Fadervor, er det onde ikke en abstraktion, men udpeget i en person, Satan, den Onde, englen, som modstætter sig Gud. ’Djævelen’ (dia-bolos) er den, der bekæmper Guds plan og frelsesgerning fuldført ved Jesus Kristus.”
Det må man ikke fravige, fordi det ikke klinger moderne, mener Ferry:
”Over for de ’modernistiske’ kristne, der så gerne vil tilpasse kristendommen tidens trend, opretholder den katolske kirke den doktrin, at Djævelen besidder personlig eksistens.”
Til irritation for psykologisk orienterede teologer skal det fastholdes, at modstanderen ikke er et billede på menneskelig ondskab eller en fantasme fra vores ubevidste, men ”dæmonernes fyrste”, og han kan besætte os, skriver Luc Ferry. Derfor kan den katolske kirke også tage eksorcisme – djævleuddrivelse – alvorligt.
Satan kaldes i Det Nye Testamente ”en morder”, og det er han i videste forstand, idet hans mission er at modvirke frelsen, understreger filosoffen. Han vil ikke dræbe det dødelige legeme, men ihjelslå for evigheden. Hans drab er den spejlvendte frelse.
”Kærligheden frelser, når den kaster sit håb på Gud, men Djævelens værk er at få os til at tvivle på hans ord, som slangen i Paradiset,” bemærker Luc Ferry.
”En ikke-troende som mig tror indlysende nok ikke på Djævelen, men i mine øjne har den kristne teologi en styrke, der langt overgår socialvidenskabernes, nemlig at den kan sætte navn på det radikalt onde frem for at undskylde det med psykologiske eller sociologiske motiver, som tendensen ellers er i dag. I den forstand var det fuldkommen præcist som fader Hamel udpegede det absolut onde, idet han opdagede den Onde i sin morders person.”
Le Figaro kan samtidig berette, at antallet af eksorcismer vokser betydeligt i Frankrig i disse år. Alene i departementet Île-de-France er det årlige antal på 10 år steget fra 15 til cirka 50. Disse er endda nøje udvalgt mellem hele 2500 årlige henvendelser om eksorcisme til kirkerne i Île-de-France. Fader Emmanuel Coquet, specialist på området, fortæller til avisen, at opfordringerne efterprøves nøje.
”Det onde er en realitet, som man ikke kan indordne i det symbolskes register. Det er i øvrigt slående, hvor regelmæssigt pave Frans taler om det. Men langtfra alt kræver en eksorcisme.”
Før igangsættelsen af en rigtig eksorcisme kontakter kirken psykiatriske eksperter, som skal vurdere, om den berørte person ikke snarere har behov for lægelig behandling.
Er det ikke tilfældet, kan eksorcismens særlige liturgi sættes i værk. Den er hemmelig, men vides at rumme læsninger fra Bibelen, bønner, trosbekendelse, håndspålæggelse og eksorcisme-formularer. Præsten, som står for handlingen, assisteres af flere personer, der støtter ved forbøn og kan springe til med hjælp. Den besatte person kan nemlig blive voldelig, fortæller Emmanuel Coquet. Nogle taler et sprog, som de aldrig har tidligere har mestret; nogle tåler ikke synet af et krucifiks.
Pave Frans har udtalt om Djævelens virkelighed:
”I denne generation tror man, at Djævelen er en myte, en idé – det ondes idé. Men Djævelen eksisterer, og vi skal kæmpe mod ham. Det er ikke mig, men Paulus, der siger det! Guds ord siger det.”
Ikke alle katolske lærde er dog enige længere. Således siger Jesuiterordenens nyudnævnte overhoved, venezuelanske Arturo Sosa til den spanske avis El Mundo:
”I mine øjne er det onde del af frihedens mysterium. Hvis mennesket er frit, kan han vælge mellem det gode og det onde.” Og: ”Vi har skabt symbolske figurer som Djævelen for at udtrykke ondskaben.”
Anders Raahauge er kulturjournalist, sognepræst og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.